DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

NRGi opkøber vindmøller

Energiselskabet har købt i alt syv vindmøller.
2. JUN 2023 13.55
Energi
Onshore
Økonomi

Det østjyske energiselskab NRGi har været på opkøb og købt syv vindmøller i Danmark fra en aktør i energibranchen, hvem sælgeren er oplyser NRGi ikke.

De syv vindmøller er en væsentlig tilføjelse til NRGis vedvarende energiportefølje, da de kan forsyne hvad der svarer til 15.000 husstandes årlige strømforbrug. Dermed er NRGis samlede energiportefølje fra sol- og vindenergi nu på  99,7 MW, hvilket svarer til 93.000 boliger årlige forbrug. 

Vi er meget glade for denne aftale, der er med til at øge vores nuværende og fremtidige produktionskapacitet af vedvarende energi. Og vi glæder os til at overtage driften af vindmøllerne, så vi i endnu højere grad er på forkant med den stigende efterspørgsel efter strøm fra vindenergi, siger Jakob Bundgaard, der er direktør i NRGi Renewables, som er ejet af NRGi og Sampension, og som er ansvarlig for udviklingen og driften af NRGi’s vind- og solcelleprojekter i hele landet.

NRGis lyst til investeringer i vedvarende energi stopper dog forment ikke her, selskabet er således på udkig efter flere VE-projekter i hele landet.

- Vores mål er at bidrage til denne grønne omstilling, og vi arbejder løbende på projekter, der understøtter dette mål - både i form af udvikling af nye sol- og vindparker og gennem udbygning af driftsporteføljen gennem opkøb af eksisterende sol- og vindmølleparker. Herudover har vi et stærkt fokus på at sikre en effektiv anvendelse af den grønne strøm gennem sektorkobling og øget elektrificering i sektorer, som traditionelt er tunge på brugen af fossile brændsler, siger Jakob Bundgaard.

De nyindkøbte vindmøller har en restlevetid på mellem 15-25 år.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/nrgi-opkoeber-vindmoeller

GDPR