Norlys Vækstpulje støtter i forbindelse med sin første uddeling i 2024 327 projekter med i alt 23,1 mio. kr. Det oplyser Norlys i en meddelelse.
- Vores mål med Norlys Vækstpulje er at skabe værdi lokalt for Norlys’ andelshavere. Vi ønsker at gøre en konkret forskel for den grønne omstilling og lokale fællesskaber. Derfor er jeg også meget stolt over, at vi nu støtter disse mange frivillige initiativer med hele 23,1 millioner kroner, hvilket er det næsthøjeste beløb, vi nogensinde har uddelt, siger Jens Erik Platz, formand for Norlys a.m.b.a.
Projekterne, som Norlys Vækstpulje har valgt at støtte, spænder bredt, selvom de alle tager udgangspunkt i lokale initiativer. Det afspejles også i støttebeløbene, der går fra 500.000 kr. til et svømmecenter i Vrå, til 3.000 kr. til en bridgeklubs arbejde for at udvide medlemskredsen.
Norlys Vækstpulje er primært til for de flere end 800.000 andelshavere, men støtter også projekter uden for ejergeografien, hvis de fremmer den grønne omstilling i en bredere forstand. Fire projekter har i årets første uddeling fået tildelt støtte, selvom de ligger udenfor Norlys’ ejergeografi. Samlet er der givet 560.000 kr. til de fire projekter.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.