
Onsdag præsenterede regeringen tre ny ministerier. Et af disse får samfundssikkerhed og beredskab som resortområde. Den minister, som der bliver sat navn på torsdag, får nok at se til. Det mener Ken Bonefeld Nielsen, der er sikkerhedsrådgiver i Norlys. Som en af de helt store ejere af kritisk infrastruktur er sikkerhed og beredskab en vigtig prioritet for energi- og telekoncernen, som derfor er glade for det nye ministerium.
- Vi har i høj grad manglet en overordnet koordinerende myndighed både før og under krisesituationer i Danmark, og derfor skal regeringen også have stor ros for at opprioritere beredskabet. Den geopolitiske situation kombineret med Danmarks avancerede og komplekse infrastruktur kræver, at vi får etableret ministeriet så hurtigt som muligt, for vi befinder os allerede i en hybridkrig, hvor fjendtlige aktører opererer i gråzonerne og hele tiden tager nye metoder i brug, siger Ken Bonefeld Nielsen i en pressemeddelelse.
Han peger på, at Danmark som et digitaliseret samfund er særligt sårbare, og derfor har Norlys også selv igennem de seneste år investeret massivt i beskyttelsen af koncernens kritiske systemer og infrastruktur for at være så velforberedt som muligt på alt lige fra cyberangreb til voldsomt vejr. Men det arbejde, som den enkelte virksomhed, sektor eller myndighed gør, kan ikke stå alene, mener Ken Bonefeld Nielsen. Der skal en meget højere grad af tværgående koordinering til, for at vi kan opnå en reel modstandsdygtighed.
- Når vi står i rigtige kriser, er det afgørende, at der er én central myndighed, som effektivt koordinerer indsatserne og ikke mindst prioriterer, hvad der er vigtigst for samfundet i situationen. Derfor glæder jeg mig også over, at statsministeren har givet det nye ministerium for samfundssikkerhed og beredskab et stærkt mandat, så det har den handlekraft der skal til, når der skal træffes beslutninger på tværs af sektorer, siger Ken Bonefeld.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.