DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Norlys på udkig efter modtagere til 30 mio. kr.

23. SEP 2024 11.47
Klima
Økonomi

Norlys uddeler hvert år midler fra Norlys Vækstpulje, som skal gå til at  støtte innovative tiltag og aktiviteter, der bidrager til det lokale fællesskab og en grøn og digital samfundsudvikling. I år er der 30 mio. kr. i puljen, men tiden for at søge dem er ved at løbe ud, ansøgninger skal således være fremme inden 1. oktober, oplyser Norlys i en meddelelse. 

- Vi har de sidste par år set en stadigt stigende interesse for at søge Norlys Vækstpulje, og det ser også ud til, at vi i år får et rekordhøjt antal ansøgninger. Vi er rigtig glade for, at udviklingen går i den retning, for målet er jo netop at give de af Norlys’ andelshavere, der gør en indsats og en forskel lokalt, en økonomisk rygstøtte, siger Jens Erik Platz, bestyrelsesformand i Norlys a.m.b.a.

Alene sidste år blev der givet 17 mio. kr. til projekter, der havde som mål at energirenovere eller -optimere alt lige fra små forsamlingshuse til store sportshaller. De i alt 208 støttemodtagere fik støtte til mange forskellige tiltag som etablering af solceller, udskiftning af oliefyr og indkøb af energirigtige hvidevarer. Siden 2020 har Norlys Vækstpulje støttet innovative tiltag og aktiviteter, der bidrager til det lokale fællesskab og en grøn og digital samfundsudvikling, med mere end 200 mio. kr.
 

amp

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/norlys-paa-udkig-efter-modtagere-til-30-mio-kr

GDPR