DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Norlys tjener fortsat penge, men mindre end året før.
Norlys

Norlys' driftsresultat skrumper som følge af et mere normalt energimarked

Energi- og telekoncernen kommer ud af første halvdel af 2023 med et driftsresultat på 1,3 mia. kr., hvilket er 400 mio. lavere end samme periode sidste år.
8. AUG 2023 10.17
Energi
Økonomi

Energimarkederne er i første halvdel af 2023 faldet til ro, og energipriserne er tilbage på et mere normalt niveau. Alligevel holder forbrugerne fast i de gode vaner med at spare på energien.

Det er hovedårsagen til, at energi- og telekoncernen Norlys kommer ud af første halvdel af 2023 med et driftsresultat på 1,3 mia. kr. mod 1,7 mia. kr. samme periode året før. På bundlinjen holder man dog niveau med samme periode sidste år og lander et overskud på 0,5 mia. kr.

- Det er rigtig positivt, at forbrugerne holder fast i de gode vaner fra efteråret med at spare på strømmen. Men som en virksomhed, der blandt andet lever af at sælge strøm, har det naturligvis også betydning for vores bundlinje, siger Gert Vinther Jørgensen, der er økonomidirektør i Norlys, i en meddelelse.

For Norlys’ kerneforretning – salg og distribution af energi, tv og internet - lander driftsresultatet på samme niveau som første halvår 2022.

- Det er vigtigt, at vi fastholder lønsomheden i hele koncernen, og der er det ikke mindst vigtigt med en stabil kerneforretning. For det er hele fundamentet for, at vi kan indfri vores ambitioner om at investere i digitalisering og grøn omstilling. I det lys mener vi, at halvåret er bestået, siger Gert Vinther Jørgensen.

Forventninger om lavere resultat for hele året i 2023

For hele året forventer Norlys et lavere resultat end i 2022. Det skyldes blandt andet, at indtjeningen i det delejede datterselskab Norlys Energy Trading som følge af mere stabile energipriser nu ligger på et helt andet niveau, end den gjorde i 2022. Resultatet for 2023 påvirkes også af en stor rabat til Norlys’ 800.000 andelshavere.

- Norlys’ rekordoverskud i 2022 betyder, at Netselskabet N1, som Norlys ejer, i årets sidste fem måneder har valgt at ophæve den såkaldte nettarif. Det svarer til en rabat på 750 millioner kroner til andelshaverne, og det får naturligvis også en effekt på koncernens samlede resultat for 2023, siger Gert Vinther Jørgensen.

Skærmbillede 2023-08-08 kl- 10-22-15 

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/norlys-driftsresultat-skrumper-som-foelge-af-et-mere-normalt-energimarked

GDPR