DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Norge udskyder ansøgningsfrist for havvindudbud med to måneder

Oprindeligt lå ansøgningsfristen for Norges første havvindudbud til at udløbe 1. september.
9. AUG 2023 14.23
Offshore
Politik

Den 29. marts i år udskrev Olie- og Energiministeriet i Norge en konkurrence om projektområder for havvind i den sydlige Nordsø II og Utsira Nord. Ministeriet havde oprindeligt fastsat ansøgningsfrist 1. september 2023.

Den frist er nu udskudt med to måneder. Udskydelsen rykker dog ikke på planerne for, hvornår havvindmølleparkerne, der bliver de første større havvindprojekter i Norge forventes at stå klar, ligesom senere projekter heller ikke vil blive påvirket, oplyser ministeriet i en pressemeddelelse.

- Den udskudte ansøgningsfrist på to måneder vil betyde, at tildelingen af de første havvindområder først vil være mulig i det nye år. Målet er stadig, at de første møller skal være i drift i 2030, og det vil vi arbejde tæt sammen med aktørerne for at realisere. Arbejdet med at forberede den næste åbningsproces af nye havvindområder pågår for fuld styrke, og det er stadig planen at annoncere nye områder i 2025, siger olie- og energiminister Terje Aasland.

Årsagen til udskydelsen er, at det forventes, at der vil være behov for statsstøtte til udvikling af havvind i Sørlige Nordsjø II og Utsira. Denne støtte skal godkendens af ESA, men Olie- og Energiministeriet har efter kommunikation med ESA fået indikationer på, at denne godkendelse vil tage længere tid en forventet. 

Den nye frist er derfor nu sat til 1. november.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/norge-udskyder-ansoegningsfrist-for-havvindudbud-med-to-maaneder

GDPR