DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Rapporten viser tydeligt, at klimahensyn her i vores region er blevet en integreret del af topledernes strategiske overvejelser, siger CEO i Deloitte, Christian Jensby.
Deloitte

Nordiske topledere har fokus på klima: Påvirker virksomheders strategier

Nordiske topledere har væsentligt større fokus på klimaforandringer end det globale gennemsnit. Således forventer 85 pct. af topledere i Norden, at klimaforandringer vil få en betydelig indflydelse på deres virksomheders strategi.
12. SEP 2024 12.59
Klima

Der er stort fokus på klimaforandringer, blandt topledere i virksomheder verden over. Såldes er 76 pct. af de globale topledere bekymrede for klimaforandringer hele eller det meste af tiden. Det viser rådgivnings- og revisionsvirksomheden Deloittes rapport ‘CxO Sustainability Report’, som  i år baseret på svar fra over 2.100 topledere fra 27 lande om deres syn på bæredygtighed og klimaforandringer. 

I Norden er bekymringen dog særligt stor. Blandt de 131 topledere fra Danmark, Island, Norge, Sverige og Finland er hele 92 pct. af de adspurgte topledere ekymrede for klimaforandringer hele eller det meste af tiden. 

De nordiske ledere er dog også klar til at tage affære. Således forventer 85 pct. af toplederne i de nordiske, at klimaforandringer vil have en høj eller meget høj indflydelse på deres virksomheders strategi og drift inden for de næste tre år. Dette er en markant stigning fra 2023 og ligger betydeligt over det globale gennemsnit, oplyser Deloitte i en pressemeddelelse.

- Rapporten viser tydeligt, at klimahensyn her i vores region er blevet en integreret del af topledernes strategiske overvejelser. Der er en voksende erkendelse af, at klimaforandringer ikke kun er en udfordring, men også en mulighed for at omstille forretningsmodeller og skabe langsigtet værdi, udtaler Christian Jensby, CEO i Deloitte.

Optimisme trods bekymringer

Ud over klimaforandringer viser rapporten også, at nordiske topledere har fokus på en bred vifte af bæredygtighedsinitiativer. Blandt andet angiver 42 pct. af de adspurgte ledere, at de er i gang med at transformere deres forretningsmodel til at adressere klimaforandringer, mens 41 pct. oplyser, at bæredygtighed er integreret i hele organisationen.

Trods den store bekymring hos de nordiske topledere, er der dog tro på fremtiden. For 98 pct. af de nordiske ledere fortællerer om en høj grad af optimisme omkring de potentielle fordele ved klimahandling, hvilket også er en større andel end sidste år.

- Selv om bekymringen for klimaforandringer er stigende, ser vi også en stærkere tro på, at vi gennem kollektiv handling kan skabe en positiv forandring. Denne kombination af bekymring og optimisme er afgørende for at drive de nødvendige ændringer fremad, siger Christian Jensby 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/nordiske-topledere-har-fokus-paa-klima-paavirker-virksomheders-strategier

GDPR