
Esbjerg-rederiet Esvagt har valgt en metanolbaseret løsning til deres første C02-neutrale SOV (Service Operation Vessel), som bliver verdens første grønne servicefartøj til offshore vindinstallationer. Til at levere den grønne metanolløsning til skibene, har rederiet peget på den randrusianske virksomhed Nordhavn Power Solutions. Det oplyser sidstnævnte i en pressemeddelelse.
Nordhavn Power Solutions er stolte af, at Esvagt har peget på dem som leverandør.
- Det er et kæmpe skulderklap, når et af de største rederier i Danmark har valgt os som leverandør til denne nybygning. Vi er selv overbevist om, at vores metanolbaseret generatoranlæg er en rigtig god løsning i den grønne omstilling, siger Jørk Rudolph, der er salgsdirektøren i Nordhavn Power Solutions.
Produktet, i form af tre metanolbaserede generatoranlæg som virksomheden skal levere, bliver langt fra en standardvare. Jørk Rudolph kalder generatorerne for en "grøn verdensnyhed".
- Vi kommer ikke bare med endnu en grøn løsning til markedet, men vi kommer faktisk med en grøn løsning, der bliver den første af sin slags. Det er en virkelig unik løsning, der kan sætte yderligere skub i den grønne omstilling og få andre spillere i branchen til at vælge en lignende løsning, siger han.
Hos Esvagt ser man frem til at modtage generatorerne til deres kommende SOV.
- Nordhavn Power Solutions er en kvalitetsleverandør, og vi har tidligere brugt dem som leverandør til vores eksisterende flåde. Derfor var det oplagt at vælge dem som leverandør af vores nye grønne motorløsning, da vi ved, at de altid leverer kvalitetsprodukter. Vi er overbevist om, at deres metanolbaserede generatoranlæg nok skal leve op til vores forventninger, siger Kristian Ole Jakobsen, der er vicedirektør i Esvagt.
Den nye SOV kommer til at være den største nybygning i Esvagts historie. Skibet bliver 93 meter i længden og knap 20 meter i bredden og vil stå færdig i 2024. Den kommer til at servicere verdens største offshore havvindmøllepark, Hornsea 2, der ligger ved den britiske østkyst.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.