DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
I perioden fra oktober til december 2025 modtog Nordex bestillinger på i alt 577 vindmøller til projekter i 12 lande. (Arkivfoto.)
Imago/Ritzau Scanpix

Nordex når ny rekord for ordreindgang i 2025

Vindmølleproducenten har øget ordreindgangen til 10,2 GW, svarende til en stigning på 22,5 pct. i forhold til året før  
13. JAN 2026 11.08
Erhverv
Ordre

Den tyske vindmølleproducent Nordex Group afsluttede fjerde kvartal af 2025 med ordrer på 3,6 GW og nåede dermed en samlet ordreindgang på 10,2 GW for hele året. Det er 22,5 pct. mere end i 2024. Det oplyser Nordex Group i en pressemeddelelse.


Ordreindgangen i fjerde kvartal udgjorde 3,175 mia. euro mod 2,889 mia. euro i samme periode året før. Den gennemsnitlige salgspris pr. megawatt (ASP) var 0,89 mio. euro/MW i fjerde kvartal, hvilket er på niveau med samme periode året før. For hele 2025 lå gennemsnitsprisen på 0,91 mio. euro/MW mod 0,90 mio. euro/MW i 2024.


I perioden fra oktober til december 2025 modtog selskabet bestillinger på i alt 577 vindmøller til projekter i 12 lande, herunder primært Tyskland, Canada og Frankrig.


- Efter et stærkt ordreår i 2024 fortsatte vi momentum i 2025, hvilket understreger styrken i vores produktportefølje og kunderelationer. Størstedelen af vores ordrer kom fra vores kernemarkeder i Europa og Canada, hvor Nordex står stærkt. Denne succes har resulteret i en sund ordrebeholdning ved årets udgang, som giver et solidt fundament for fremtiden, siger José Luis Blanco, der er adm. direktør i Nordex Group.


amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/nordex-naar-ny-rekord-for-ordreindgang-i-2025

GDPR