DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Trekantområdet har gode forudsætninger for at opbygge en stærk værdikæde for PtX. Disse arbejder TEA for at realisere.
TEA

Nordea bliver en del af PtX-alliance i Trekantområdet

Nordea  tilslutter sig Triangle Energy Alliance (TEA) arbejder for at understøtte virksomheders produktion af grønne brændstoffer via Power-to-X-teknologier.
13. SEP 2024 11.50
Power-to-X

Med det overordnede mål om at støtte både kunder og samfundet i den grønne omstilling arbejder Nordea med at indgå i partnerskaber der eksempelvis giver banken indsigt i energisektoren, mulighed for at opdage finansieringsmuligheder og vise, hvordan banken kan være en forretningspartner. Derfor er Nordea blevet optaget i TEA.

- Vi vil gerne understøtte virksomheders omstilling – for eksempel ved hjælp af PtX-teknologisk udvikling, så vi endnu bedre kan understøtte energiindustrien. TEA er et utroligt spændende samarbejde mellem ambitiøse virksomheder og kommuner, hvor vi med vores finansielle indsigt kan bidrage med øget momentum til teknologisk og infrastrukturel udvikling, siger Helene Bløcher, bankdirektør med ansvar for erhvervskunder i Nordea Danmark, i en pressemeddelelse.

Partnerne i TEA håber at udfolde den sammensætning af infrastrukturer, energiproduktion og kompetencer som er nødvendige for grøn omstilling, når den bliver rigtig svær. Meget få steder i Danmark er der så gode forudsætninger for PtX, som i Trekantområdet. Det kræver dog støre økonomiske muskler, derfor glæder man sig i TEA over, at Nordea, som er nordens største bank, engagerer sig i partnerskabet.

- Det koster omtrent ti milliarder pr GW produktionskapacitet at omdanne strøm til brint. Og det er bare første led i PtX-værdikæderne. Dernæst kommer infrastrukturer, vandbehandling og så videre. Det er komplekst at finde finansiering til grøn omstilling på det her niveau, så vi er meget glade for, at Nordea vil indgå i samarbejdet, da de både i kraft af markedsindsigt og størrelse kan berige partnerskabet, siger Anders Frandsen, bestyrelsesformand for TEA.

Partnerskabet har som et af sine vigtigste opgaver at understøtte den gode kemi i form af tillidsfulde relationer mellem partnerne.

- Investeringer i omstilling i stor skala og i alle led af værdikæderne er afgørende for, at vi kan fastholde og videreføre den udvikling. Og her spiller finansiel indsigt i markedet for brint og grønne brændstoffer en helt central rolle, siger Anders Frandsen.

TEA tæller efter indlemmelsen af Nordea 35 partnere på tværs af kommuner, region, virksomheder, rådgivere og uddannelsesinstitutioner.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ptx/artikel/nordea-bliver-en-del-af-ptx-alliance-i-trekantomraadet

GDPR