
Det går fortsat rigtig godt hos kabelproducenten NKT. Sidste år leverede selskabet et rekord regnskab over på flere opjusteringen i løbet af året og i år ser virksomheden ud til at fortsætte i samme gænge.
Således viser selskabets regnskab for andet kvartal endnu en gang stærke resultater. I 2. kvartal 2024 steg NKT's omsætning til (i std. metalpriser) med 137 mio. euro sammenlignet med 2. kvartal 2023, svarende til 29 pct. organisk vækst. Størstedelen af væksten var skabt af tidligere investeringer i kapacitet i Solutions-forretningsenheden, som altså har kastet gevinst af sig.
Den stignende omsætning har dog også vist sig på driftsresultatet. Her stiger EBITDA til 86 mio. euro i 2. kvartal 2024, en stigning på 28 mio. euro i forhold til samme periode sidste år. Hvilket giver en EBITDA-margin på 14,2 pct. for kvartalet. Ser man på selskabets nettooverskud for kvartalet lyder det på markante 179 mio. euro. Det er dog bl.a. realiseret gennem det endelige frasalg af forretningsbenet NKT Photonics.
- I 2. kvartal 2024 fortsatte vi med at eksekvere på højspændingsprojekter i vores ordrebog og de løbende investeringer på tværs af forretningsområder, samtidig med at vi fortsat leverede tocifret vækst i omsætning og EBITDA. Derudover gjorde vi strategiske fremskridt ved at frasælge NKT Photonics og gennemføre opkøbet af den portugisiske kabelproducent SolidAl. Opkøbet har styrket NKT's position i kerneforretningen inden for kabelløsninger, og vi står fortsat godt positioneret til at drage fordel af den robuste efterspørgsel på tværs af vores høj- og mellemspændingsforretning, siger NKT's administrerende direktør, Claes Westerlind.
Selskabet fastholder forventningerne til året. Det er dog også kun lidt over en måned siden, at disse blev opjusteret i en selskabsmeddelelse. Nu lyder forventningen på, at omsætningen (i std. metalpriser) bliver ca. 2,33-2,43 mia. euro (tidligere 2,21-2,36 mia. euro) og operationelt EBITDA forventes at blive ca. 310-345 mio. euro (tidligere 285-335 mio. euro).
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.