DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Når havvindmølleparken Hornsea 3 kommer i drift, vil den samlede kapacitet af Hornsea 1, 2 og 3 være på mere end fem GW og dermed en af verdens største havvindzoner. (Arkivfoto.)
Orsted/Ritzau Scanpix

NKT lander milliardordre fra Ørsted

Vælger Ørsted at føre investeringen i den britiske havvindmøllepark Hornsea 3 ud i livet, skal NKT levere en del af kabelarbejdet.
31. MAR 2023 14.30
Ordre

NKT har fået tildelt en kontrakt på levering af on- og offshore højspændingskabler baseret på jævnstrømsteknologi (HVDC) til Hornsea 3-projektet, som udvikles af Ørsted. Ordren har en estimeret kontraktværdi for NKT på cirka EUR 500 mio. i markedspriser (cirka EUR 400 mio. i standard metalpriser), hvilket svarer til cirka 3,7 mia. kr. Det oplyser den danske kabelproducent i en selskabsmeddelelse.

Kontrakten omfatter design, produktion, installation og afslutning af kabelsystemet, der skal koble Hornsea 3 til elnettet på land. Projektet omfatter to kredsløb med en rutelængde på ca. 170 km 320 kV HVDC offshore-kabler, ca. 50 km 320 kV HVDC onshore-kabler samt fire kredsløb til 1,5 km rute af 400 kV AC onshore-kabel. Kabelsystemerne vil forbinde vindmøllerne med transformerstationen, mens AC-kablerne vil forbinde transformerstationen med det nationale elnet.

- I andet kvartal 2022 færdiggjorde vi kabelsystemet til Hornsea 2, og vi er stolte af at fortsætte vores mangeårige samarbejde med Ørsted med ordren til Hornsea 3. Det understreger vores fælles ambition om at sikre mere havvindenergi til Storbritannien og dermed bidrage til den grønne omstilling af landets strømforsyning, siger NKT’s administrerende direktør, Alexander Kara.

Endelig investeringbeslutning mangler

Såfremt Ørsted træffer den endelig investeringsbeslutning, vil Hornsea 3 blive placeret i den britiske del af Nordsøen cirka 160 km fra Yorkshires kyst. Når havvindmølleparken kommer i drift, vil den samlede kapacitet af Hornsea 1, 2 og 3 være på mere end fem GW og dermed en af verdens største havvindzoner. Området vil kunne dække strømforbruget til ca. fem millioner britiske hjem.

Med en kapacitet på 2.852 MW vil Hornsea 3 alene være i stand til at producere vedvarende elektricitet til millioner af britiske hjem. 

- Hornsea 3 vil producere billig og ren energi i stor skala. At levere et sådant projekt kræver markedsledende kompetencer fra vores partnere, og vi er derfor glade for at kunne bygge videre på vores succesfulde samarbejde med NKT fra Hornsea 2, når vi går i gang med vores næste store projekt sammen, siger Luke Bridgman, Senior Project Director for Hornsea 3 i Ørsted.

NKT vil producere kablerne på højspændingsfabrikken i Karlskrona, Sverige, og forventer at afslutte projektet i 2027.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/nkt-lander-milliardordre-fra-oersted

GDPR