Tirsdag har været en god dag for den danske kabel producent NKT. Tidligere kunne kabelproducenten melde ud, at man forventede at lande en aftale til en værdi af knap 900 mio. kr. til Polens første store havvindmøllepark Baltic Power Offshore Wind Park.
Den anden udmelding, der tirsdag er kommet fra NKT er dog ikke en formodet aftale men derimod en endeligt bekræftigelse af en ordre til en værdi af 250 mio. euro, svarende til 1,8 mia. kr.,
Aftalen er indgået med projektudvikleren, ScottishPower Renewables, som har bestilt et højspændingskabelsystemet til den kommende havvindmøllepark East Anglia THREE. NKT meldte første gang ud om aftalen i juli sidste år, men nu er det altså endeligt på plads.
Turnkey-kontrakten, som parterne er blevet enige om, omfatter design, fremstilling og installation af et 320 kV højspændingskabelsystem. I alt skal der lægges 2x150 km søkabler og ca. 2x40 km landkabler
- Vi er tilfredse med at bekræfte kontrakten med ScottishPower Renewables, og vi ser frem til at bidrage til projektet med vores kompetencer og knowhow indenfor turnkey kabelløsninger. Havvind er centralt for den grønne omstilling af den britiske strømforsyning, og med potentialet til at forsyne over en million britiske hjem med vedvarende energi, er East Anglia THREE et vigtigt skridt på vej mod en grønnere verden, siger NKT’s administrerende direktør Claes Westerlind.
East Anglia THREE havvindmølleparken kommer til at omfatte 95 vindmøller placeret 69 km fra den britiske kyst i Nordsøen. Når vindmølleparken er i drift, vil den kunne producere op til 1.400 MW vedvarende energi.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.