
NKT har netop sat gang i et stort kabelprojekt i tyskland. På vegne af netværksoperatøren TenneT skal NKT opføre installationen af de 518 km 525 kV højspændingskabler baseret på jævnstrømsteknologi (DC) til sektion 3,1 af kabelsystemet. Dette vil muliggøre transmissionen af vedvarende energi produceret i det nordlige Tyskland til industriområder i syd.
SuedLink er et af de vigtigste korridorprojekter, der er centrale for at realisere 'Energiewende', Tysklands langsigtede strategi for overgang til vedvarende energi.
NKT skal levere kabler og kabeltilbehør til to af SuedLink’s sektioner, som tilsammen udgør et af to komplette kabelsystemer. Derudover omfatter ordren specialudviklede installations-løsninger til at krydse floden Elben samt en saltmine.
De to sektioner er bestilt af netoperatørerne TenneT (3,1) og Transnet BW (3,2). Kabelsystemerne til SuedLink vil med en kapacitet på 2x2 GW være en af verdens længste landkabler baseret på HVDC-teknologi.
- Opstarten af installationen er en vigtig milepæl i dette ambitiøse projekt, som vil spille en central rolle i opbygningen af den energiinfrastruktur, der er nødvendig for Tysklands omstilling til vedvarende energi. Vi er stolte af at fortsætte eksekveringen af vores leverance til TenneT til dette historiske projekt, hvor vi udnytter vores ekspertise i at gennemføre store kabelprojekter succesfuldt, siger Lukas Sidler, Executive Vice President og Head of HV Solutions i Köln i NKT.
SuedLink starter i Nordtyskland, hvor den forbindes til on- og offshore vindmølleparker samt kabelforbindelsen NordLink, som bringer vandkraft fra Norge til Tyskland via et 525 kV HVDC-kabelsystem leveret af NKT i et turnkey projekt i 2021.
SuedLink forventes at være operationel i 2028.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.