Forsyningstilsynet har afsluttet et tilsyn med danske netvirksomheder og fundet anledning til at vejlede om, hvordan virksomhederne kan sikre større gennemsigtighed i deres tariffer og de metoder, som ligger bag opkrævningen. Det skriver Forsyningstilsynet om.
– Gennemsigtighed omkring netvirksomhedernes tariffer er vigtig for at sikre forbrugernes mulighed for at forstå grundlaget for den væsentlige del af deres samlede elregning, som nettarifferne udgør, siger direktør for Forsyningstilsynet Carsten Smidt.
Tilsynet har ikke givet anledning til påbud eller andre håndhævelser, men dialogen med virksomhederne har ifølge Forsyningstilsynet vist, at der er behov for vejledning.
Forsyningstilsynet er ansvarlig for at godkende metoderne bag tarifopkrævning, herunder at de afspejler de omkostninger, som forskellige forbrugergrupper påfører elnettet.
– Den stigende brug af tidsdifferentierede tariffer, gør det endnu vigtigere, at forbrugerne så let som muligt kan orientere sig om, hvilke tarifmetoder, deres lokale netvirksomhed benytter sig af, og hvad tarifferne udgør i kroner og ører, siger Carsten Smidt.
De erfaringer, som tilsynet har givet, vil nu blive anvendt i et nyt tilsyn, der skal undersøge, om virksomhederne følger de metoder, de har fået godkendt. Det næste tilsyn forventes at starte inden sommerferien.
– Vores opmærksomhed blev i forbindelse med det afsluttede tilsyn skærpet, da flere netvirksomheder udtrykte usikkerhed om de metoder, som de havde fået godkendt hos os. Det rejste en vis bekymring for, om nogle netvirksomheder måske ikke anvender de godkendte metoder korrekt, siger Carsten Smidt.
jel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.