
Elnetselskabet N1 sænker prisen på strømtransport i de dyreste timer fra 97,51 øre/kWh til 42,25 øre/kWh. Det sker, når selskabet fra 1. april overgår til sommertariffer. Den lavere pris gælder perioden fra kl. 17 til 21 – den såkaldte kogespids – hvor elnettet normalt er hårdest belastet. Det skriver N1 i en pressemeddelelse.
– Vi kan se, at danskernes strømforbrug begynder at tage fart, så for mange vil overgangen til sommertarifferne faktisk give en mærkbart billigere elregning. Formår de samtidig at flytte endnu mere af deres forbrug væk fra kogespidsen, vil det også smitte positivt af på deres elregning, siger adm. direktør for N1 Lise Bering, der er direktør i Elnetselskabet N1.
Selskabet fremhæver, at strømforbruget påvirkes af årstid og vejr. I vinterhalvåret er belastningen på elnettet størst, særligt i aftentimerne, hvor mange bruger ovn, varme og belysning. Derfor er priserne lavest om natten og højest i kogespidsen.
– Tarifferne giver forbrugerne et incitament til at sprede deres forbrug mere ud over døgnet, så vi udnytter elnettet bedst muligt. Og vi kan tydeligt se, at det virker. Sidste år, hvor elforbruget i N1’s net var rekordhøjt, steg det samlede forbrug med seks pct. sammenlignet med 2023, men i kogespidsen steg det kun med en pct., og det er godt nyt. I de kommende år vil elforbruget nemlig fortsætte med at stige, og derfor skal vi udbygge og udvide elnettet, men hvis forbrugere spreder deres forbrug bredere ud, kan vi gøre det væsentligt billigere og mere effektivt, siger Lise Bering.
Nye tal fra N1 viser, at andelen af forbruget i den billigste tidszone fra kl. 00-06 steg til 20,4 pct. i 2024, mod 19,54 pct. i 2023 og 18,5 pct. i 2022. Samtidig faldt andelen af forbruget i kogespidsen med 5 pct. i forhold til 2023.
jel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.