DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) og formandt for NEKSTs arbejdsgruppen Mere sol og vind på land” Nana Bule, som er operating advisor hos Goldmand Sachs.
Hannah Aurora Almstrup/Ritzau Scanpix

Anbefalinger klar:
NEKST foreslår vindmøller i skovarealer og 26 andre veje til mere sol og vind

Den nationale energikrisestab, NEKST, er klar med 27 konkrete anbefalinger, som skal sætte fart på udbygning af energi fra sol og vind på land.
26. FEB 2024 8.53

Danmark skal have mere vedvarende energi, og det skal gå hurtigt. Derfor har regeringen nedsat Den nationale energikrisestab, NEKST, som er en gruppe eksperter til at komme bud på, hvordan der kommer fart på opstillingen af VE.

Det seneste skud på arbejdet kommer fra NEKST-arbejdsgruppen ”Mere sol og vind på land”. Arbejdsgruppen stiller blandt andet skarpt på, hvordan man kan opstille vindmøller, samtidig med, at Danmarks skal plante mere skov, hvordan vi anvender nye muligheder fra EU, og hvordan myndighederne får bedre rammer til hurtig og smidig sagsbehandling, så processen fra idé til realisering forkortes.

Arbejdsgruppen har afsluttet sit arbejde med 27 anbefalinger til, hvordan man kan styrke lokal opbakning, få skabt hurtigere processer og bedre samspil mellem myndigheder samt anvende arealerne smartere, når der opsættes vindmøller og solceller på land. Det oplyser Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet i en meddelelse.

- Vi håber, at regeringen vil arbejde videre med anbefalingerne og at energibranchen, kommuner, borgere og andre aktører vil bidrage til, at der kommer tempo på udbygningen af vedvarende energi på land, siger forperson for arbejdsgruppen, Nana Bule.

Minister: "Et stærkt stykke arbejde"

Alle anbefalinger om sol og vind på land er nu afleveret, og skal bidrage til at realisere regeringens ambition om at muliggøre en firedobling af vedvarende energi på land frem mod 2030.

- Jeg synes, at NEKST har lavet et stærkt stykke arbejde. De er dykket helt ned i værktøjskassen og måske netop, fordi arbejdsgruppen har erfaringer med den grønne omstilling i praksis, er mange af anbefalingerne lige til at gå til. Nogle af de barrierer, de har peget på i anbefalingerne, er vi allerede i gang med at bryde ned, og andre skal vi kigge nærmere på, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).

Arbejdsgruppen anbefaler blandt andet, at der kan opstilles vindmøller på nogle af de arealer, hvor der - for at nå vores klimamål - skal plantes ny skov.

De ser gerne en hurtig implementering af den nye EU-lovgivning, som skal hjælpe Europa fri af russisk gas, og som i højere grad sidestiller hensynet til udbygning af vedvarende energi med hensynet til miljø- og naturbeskyttelse.

I kommunerne skal de have bedre muligheder for at opbygge og dele viden om myndighedsbehandling af vedvarende energi, og kunne indgå i mere fleksible kommunale samarbejdsformer om myndighedsbehandlingen af VE-projekter.

Den nationale energikrisestab NEKST skal øge tempoet i den grønne omstilling og er en ny arbejdsmetode, hvor relevante aktører inviteres til at komme med anbefalinger til politiske tiltag. Udover arbejdsgruppen ”Mere sol og vind på land” er der også grupperne ”Farvel til gas i danske hjem” og ”Hurtigere udbygning af elnettet”, som er i gang med deres anbefalinger til regeringen.   

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ptx/artikel/nekst-foreslaar-vindmoeller-i-skovarealer-og-26-andre-veje-til-mere-sol-og-vind

GDPR