DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Mette Frederiksen: Fordoblet ambition for havvind vil skabe arbejdspladser

Ni lande inklusiv Danmark ventes mandag at fordoble ambitionen for havvind i Nordsøen. Det vil skabe nye job.  
24. APR 2023 16.41
Energi
Offshore
Politik

Flere havvindmøller i Nordsøen er godt for klimaet, og det er godt for de danske virksomheder og lønmodtagere, der kan se frem til flere arbejdspladser. Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) forud for Nordsøtopmødet, som mandag holdes i den belgiske kystby Ostende.

- Vi startede i Danmark for et års tid siden med at gøre den fælles Nordsø til det nye grønne kraftcenter i Europa. Nu har vi fået endnu flere lande med. Det er dobbelt op på lande og dobbelt op på ambitionerne, siger Mette Frederiksen.

Hun henviser dermed til, at Nordsøtopmødet blev holdt for første gang sidste år i Esbjerg. Her deltog i alt fire lande - Danmark, Tyskland, Holland og Belgien.

Men på dette års Nordsøtopmøde i Belgien bliver kredsen udvidet til i alt ni lande. Blandt dem er også store lande som Frankrig og Storbritannien. Det betyder samtidig, at ambitionerne fra Nordsøtopmødet i Danmark nu fordobles, så der ventes en målsætning om at opføre kapacitet til mere end 130 gigawatt havvind i 2030. Og 300 gigawatt i 2050.

De mange havvindmøller vil have en række positive konsekvenser, som også vil kunne mærkes i Danmark, siger Mette Frederiksen.

- Det har klimaet brug for. Det har vi behov for i forhold til at skabe uafhængighed af Putins olie og gas (Vladimir Putin, Ruslands præsident, red.).

- Det har forbrugerne behov for i forhold til energisikkerhed. Og det har vores virksomheder og vores lønmodtagere behov for i forhold til at sikre arbejdspladser, siger Mette Frederiksen.


/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/mette-frederiksen-fordoblet-ambition-for-havvind-vil-skabe-arbejdspladser

GDPR