-Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) kalder det "over min forstand", at USA vil indlede en "handelskrig med Europa".
- Den har kun tabere, skriver Lars Løkke i et opslag på det sociale medie X.
Her varsler han også europæisk modsvar.
- Men når USA rejser toldmure, må vi stå sammen, forsvare vores økonomiske interesser og give robuste og proportionale modsvar, skriver udenrigsministeren.
USA's præsident, Donald Trump, har sent onsdag aften dansk tid varslet 20 pct. told på varer fra EU. Det er sket på et pressemøde i Rosenhaven ved Det Hvide Hus i Washington D.C. Toldafgiften for EU og en række andre lande træder efter planen i kraft den 9. april, oplyser Det Hvide Hus. Det er uklart, om toldafgiften for EU vil gælde alle varegrupper. Lars Løkke kalder videre toldafgiften for "uønsket handelskrig".
- Gennem en generation er verden blevet rigere, fattigdommen minimeret, børnedødeligheden faldet og levealderen steget - ikke mindst pga global handel.
- Trist at opleve, hvordan det nu potentielt sættes over styr med en for os i Europa uønsket handelskrig, skriver han på X.
Hvad det europæiske modsvar bliver på Trumps toldafgift, vides ikke endnu. Men EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, vil komme med en udtalelse torsdag klokken 5 dansk tid. Tirsdage sagde Ursula von der Leyen, at alle muligheder er på bordet i forhold til et modsvar til USA.
- Vi er åbne for forhandlinger, men vi har en stærk plan for modsvar, hvis det bliver nødvendigt, sagde hun.
Beregninger fra erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI) viser, at den amerikanske told vil reducere Danmarks bruttonationalprodukt (bnp) med 38 milliarder kroner. Det vil samtidig koste 13.000 job frem mod 2029.
jel /ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.