DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Landets første "energiø på land" kan være på vej i Viborg

Med milliardprojektet ‘Viborg Go Green’ vil BioCirc skabe en fuld cirkulær bioøkonomisk klynge, en såkaldt energiø, der leverer grøn el, brændstof, varme og biogas.
1. JUN 2022 15.40
Energi
Onshore
Politik
Power-to-X

Selskabet BioCirc har store ambitioner i Viborg. Med projektet "Viborg Go Green" vil BioCirc opføre landets første 'energiø' på land. Projektet skal skabe en fuld cirkulær bioøkonomisk klynge, der leverer grøn el, brændstof, varme og biogas, nok til at hele Viborg Kommunes forbrug af el, brændstof, varme og gas bliver 100 pct. grønt inden for 3-4 år.

Det eneste, der mangler før milliardprojektet kan blive til virkelighed, er en politisk godkendelse, oplyser BioCirc i en pressemeddelelse.

Finansieringen til projektet får BioCirc fra formueforvalteren Maigaard & Molbech samt projektets hovedinvestor Bo Bendtsen. Håbet er, at projektet kan være med til at tilbyde et reelt alternativ til fossile energikilder og rykke markant ved den grønne omstilling, siger Bertel Maigaard, adm. direktør i BioCirc og Maigaard & Molbech.

- Med vores cirkulære bioøkonomiske klynger håber vi på at kunne give kommunerne en reel mulighed for at skabe en fuld grøn omstilling inden for en overskuelig fremtid. Vi kan ikke vente længere, og  senest har følgerne af krigen i Ukraine vist, at viljen er der til at handle nu, siger han og fortsætter:

- BioCirc har udtænkt en plan for, hvordan vi kan lykkes med den grønne omstilling, og med denne vil vi selv gå forrest og vise, at det er muligt at udskifte eks. sort fossil gas med grøn biogas inden for en overskuelig fremtid; det gavner både klima, miljø, befolkningen og Danmark.

Første af "ø" af mange

Den landbaserede energi-ø i Viborg skal omfatte både solceller, vindmøller, biogasanlæg, pyrolyseanlæg, brintproduktion samt eMethanol-produktion. Samtidig skal næringsstoffer og materialer recirkuleres i klyngen, således at byggestenene i det cirkulære system er affaldsprodukter fra kommunens landbrug, virksomheder og borgere.

Ifølge Bertel Maigaard er det netop den samlede, holistiske tilgang, som endelig gør det muligt at rykke reelt ved den grønne omstilling:

- Ved at samle alle de forskellige processer i én energi-ø, gør vi det muligt at bruge biprodukter fra en del af klyngen eksempelvis biogasanlæggets overskydende biomasse i andre dele af klyngen -såsom pyrolyse-anlægget- hurtigt og effektivt. Hele klyngen drives af elektricitet fra vindmøller og solceller, og byggestenene i anlæggene er affald fra energi-øens omegn.. Det er en ‘game changer’, når vi taler om at skabe reel grøn omstilling – og Viborg er kun det første skridt på den grønne rejse, siger Bertel Maigaard, der bebuder, at BioCirc i den kommende tid kan være på vej med offentliggørelse af andre lignende projekter rundt om i Danmark.

Borgmester: Det giver rigtig god mening 

BioCirc og Viborg Kommune har været i dialog om projektet i længere tid: Den 2. juni 2022 ventes det, at de første skridt til Viborg Go Green-projektet vil finde sted, når kommunens klima- og miljøudvalg præsenteres for sagen. Byrådets godkendelse kan projektet dog formentligt godt se frem til, i hvert fald roser borgmester i Viborg, Ulrik Wilbek, projektet i høje toner.

- Vi har at gøre med nogle investorer, som vil lave den grønne omstilling for Viborg Kommune. Det gør de på en måde, så det virkelig giver mening. I stedet for 10 forskellige anlæg, skaber de sammenhæng og gør det cirkulært, Det her giver rigtig god mening og er bare helt vildt spændende, siger borgmesteren til Viborg Stifts Folkeblad.

Ud over selve den grønne energi, vil projektet bidrage med 100 nye arbejdspladser til kommunen, og BioCirc vil etablere en almennyttig fond, der får del i overskuddet fra etableringen af energiøen, og skal stå for anlægsaktiviteterne i samarbejde med byrådet.

amp

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/landets-foerste-energioe-paa-land-kan-vaere-paa-vej-i-viborg

GDPR