Der er stor efterspørgsel efter at opføre vindmølle- og solcelleparker rundt om i den danske land. Senest har eksempelvis Kolding Kommune måtte lukke for at behandle nye projekter frem til 2026, da kommunens medarbejdere havde for travlt.

Men ifølge Landdistrikternes Fællesråd er der på trods af stor efterspørgsel stadig for få projekter, der bliver gennemført med succes, da mange projekter skaber stor lokal utilfredshed og bliver lagt i graven, fordi lokalbefolkningen sætter sig imod.

Ofte skyldes det en kombination af manglende afklaring og usikkerhed blandt nærmeste naboer og lokalsamfund, samt utilstrækkelige kompensationer og lokale fordele ved projekterne.

I Landdistrikternes Fællesråd efterlyser man derfor et langt større ambitionsniveau for kompensationen og involveringen af lokalområderne.

- Vi vil det bedste for den grønne omstilling, og grøn energi er den fornuftige vej at gå. Men jeg kan godt forstå, at man lokalt har svært ved at lægge baghave til vindmøller og solcelleparker, når generne og usikkerheden så tydeligt overstiger fordelene, siger formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.

Højere kompensation kan vende udviklingen i landdistrikterne

I 2023 blev der indgået en politisk aftale, som giver et løft til de nationale kompensationsordninger. Dermed kan naboer til solceller forvente en årlig kompensation (VE-bonusordning) på ca. 5.500 kr. Det er langt fra nok til at sikre lokal opbakning, mener Landdistrikternes Fællesråd.

- 5.500 kr. om året er småpenge for en familie, når man tænker på de gener, som solcelleparker og vindmøller påfører naboer. De steder i landet, hvor man lykkes med solcelle- og vindmølleprojekter, og hvor der er opbakning fra lokalsamfund og naboer, ser man typisk, at der indgås lokale kompensationsaftaler mellem udviklere, naboer og lokalsamfund, som er langt større end de nationale ordninger, påpeger Steffen Damsgaard.

Konkret forestiller landdistrikternes sig en væsentligt højere del af indtjeningen fra VE-anlæggene skal gå til naboerne.

Det bygger organisationen bl.a. på beregninger fra Kraka, som har vist, at opstillere af vindmøller og solceller på land står til at tjene store penge på anlæggene. Én GW landvind er således 495 mio. kr. billigere at producere end tilsvarende mængde strøm fra havvind.

Hvis man vil tjene store summer på solcelleparker og vindmøller, må man også give noget igen til de områder, hvor man stiller dem op – gevinsterne bør deles mere ligeligt, mener Steffen Damsgaard.

- Landdistrikternes Fællesråd har foreslået, at op til 15 pct. af produktionsværdien samlet set skal gå til naboer, lokalsamfund og kommunen. Det er vi meget langt fra med de nuværende niveauer til VE-bonusordning og grøn pulje, så der er basis for at udviklerne bidrager mere lokalt.

Gives der kompensationer i disse størrelsesordenen, mener Landdistrikternes Fællesråd, at der med de store pengesummer på spil kan være et potentiale for at vedvarende energi kan være med til at vende udviklingen i landdistrikterne.

- Vi ønsker et udviklingsbidrag, der efter lokalt ønske kan bruges til enten nye tiltag og anlæg, eller til at drifte lokalområdets vigtige funktioner, siger Steffen Damsgaard.

Landdistrikterne efterlyser mere kompensation til naboer og lokalsamfund til VE-anlæg