Et politisk forslag fra Allan Svendsen (DF) skal stoppe fremrykningen af digitale, vejledende folkeafstemninger om 24 nye vindmølleprojekter i Tønder Kommune. Han frygter, at borgerne skal tage stilling uden tilstrækkelig information om de op til 114 planlagte møller. Det skriver JydskeVestkysten.
Kommunens klima-, vækst- og udviklingsudvalg vil allerede i september og oktober afholde afstemninger, før der foreligger miljøvurderinger, støjberegninger og visualiseringer. Ifølge udvalgsformand Thomas Ørting Jørgensen (V) skal det give borgerne indflydelse, inden politikerne prioriterer projekterne. Men Allan Svendsen kritiserer tidspunktet som for tidligt og advarer mod lav valgdeltagelse.
- Det er tant og fjas med borgernes penge at gennemføre afstemninger så tidligt i forløbet. Det svarer til at bede folk om at købe en bil, man aldrig har set, siger Allan Svendsen, der er medlem af kommunalbestyrelsen i Tønder for Dansk Folkeparti.
Med sit forslag ønsker Svendsen, at afstemninger først afholdes, når borgerne har adgang til støjberegninger, skyggekastanalyser, trafikale konsekvensvurderinger og information om værdipåvirkninger og kompensationer. Det gælder for borgere bosat op til 2,5 km fra projekterne. Et flertal i kommunalbestyrelsen ser dog ud til at støtte den fremskudte tidsplan, og det forventes, at Svendsens forslag vil blive stemt ned.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.