DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Ørsteds samlede indtjening fra havvindmølleparker var i første kvartal 6,9 milliarder kroner, hvilket er 1,1 milliard kroner mere end året før. (Arkivfoto). - Foto: Tom Little/Reuters

Kraftig vind får Ørsteds indtjening fra havvind til at stige

Ørsted tjente 2,6 mia. kr. i første kvartal. Det var hjulpet af indtjening fra havvindmølleparker.
2. MAJ 2024 8.27
Erhverv
Økonomi

OPDATERET: Efter milliardnedskrivninger i 2023 tjente energiselskabet Ørsted 2,6 mia. kr. i første kvartal. Det viser regnskabet for første kvartal, som er blevet offentliggjort torsdag morgen.

Resultatet er dog 19 pct. lavere end samme periode i 2023. Det er blandt andet påvirket af en udskudt skatteforpligtelse, skriver Ørsted i regnskabet.

Indtjeningen på driften er dog højere i årets første tre måneder sammenlignet med 2023. Selskabet fastholder sine forventninger til hele året.

- Vi arbejder målrettet på at gennemføre den forretningsplan, vi fremlagde i februar. En vigtig milepæl er vores Sunrise Wind-projekt på 924 megawatt, som blev udvalgt til at indgå i kontraktforhandlinger i forbindelse med New Yorks fjerde havvindauktion, siger topchef Mads Nipper i en kommentar til regnskabet.

Havvind generer penge

Særligt indtjeningen fra havvindmølleparker er steget. Ørsteds samlede indtjening fra havvindmølleparker var i første kvartal 6,9 milliarder kroner, hvilket er 1,1 mia. kr. mere end året før.

Stigningen skyldes blandt andet højere vindhastigheder og øget produktion fra selskabets parker i Taiwan og New York.

Den positive effekt blev dog delvist modvirket af reduceret kapacitet på eksportkabler fra havvindmølleparken Hornsea 1 ud for Storbritanniens østkyst.

I efteråret 2023 måtte Ørsted nedskrive for 28 mia. kr. efter at have truffet beslutning om at stoppe projekterne Ocean Wind 1 og 2 i USA. Det resulterede i et samlet underskud på 20,2 mia. kr. for 2023.

I begyndelsen af 2024 blev Ørsted enige med partneren Eversource om, at det danske energiselskab skulle overtage hele Sunrise Wind-projektet i New York, som de to ejede i fællesskab.

Aftalen var dog betinget af, at projektet fik en myndighedsgodkendelse, som kom i slutningen af marts. Her traf Ørsted også den endelige beslutning om at gå videre med projektet.

/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/kraftig-vind-faar-oersteds-indtjening-fra-havvind-til-at-stige

GDPR