DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Kompliceret solcelleaftale kostede ægtepar 46.000 kr. at afslå

Et ægtepar fra Nordfyn sagde nej til en solcelleaftale, som de fandt uigennemsigtig. Det kostede dem 46.000 kr. i advokatregninger.
31. MAR 2025 16.12
Plan & Byg
Solceller

Husejer Rasmus Rønbjerg Kjær stod til at få solceller som nabo i landsbyen Skovsgaarde, da firmaet Obton ville opføre en solcellepark på nabomarken.

- Så snart vejret er godt, så sidder vi herude, og det ville jo gøre rigtigt meget ved udsigten, konstaterer han. 

Obton tilbød at købe ægteparrets hus, men kontrakten var så kompliceret, at de hyrede en advokat. Rådgivningen afslørede, at huset ville være bundet til projektet i mindst fire år – også hvis det aldrig blev til noget. Det skriver DR.dk.

- Der kan jo ske meget på fire år, og pludselig ville vi være låst på den her måde til et projekt, som kommunen ikke engang kendte til. Det føltes meget utrygt, siger Rasmus Rønbjerg Kjær.

Obton skriver, at aftalerne er frivillige, og at de anbefaler juridisk rådgivning.

- Salgsaftaler er et tilbud for at sikre ejer at kunne sælge sin ejendom, hvis projektet opføres, og da det er juridiske dokumenter, der skal leve op til visse krav, opfordrer vi altid parterne til at benytte en rådgiver i processen for at sikre den rette bistand, skriver Jacob Bonde, der er associate director i Greenfield Development.

Kontrakten indeholdt også en tavshedsklausul.

- Der er ikke nogen, der skal komme og tage min ytringsfrihed fra mig, siger Rasmus Rønbjerg Kjær.

Obton oplyser, at den formulering nu er fjernet fra deres standardkontrakter.

- Det skal selvfølgelig være op til hver enkelt borger, om de ønsker at bakke op om projektet, og derfor har vi besluttet helt at fjerne den tidligere pågældende formulering i vores standardkontrakter for at sikre, at der ikke er tvivl om det, skriver Jacob Bonde.

jel

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/kompliceret-solcelleaftale-kostede-aegtepar-46-000-kr-at-afslaa

GDPR