Klimavidenskaben lider under Vestens brud med Rusland

Det kan få alvorlige konsekvenser, hvis vestlige klimaforskere ikke får lov til at lave videnskabelige målinger i den russiske del af Arktis eller i det mindste at udveksle data med russiske kolleger, som de gjorde før krigen i Ukraine.

Det vurderer ph.d.-studerende Lin Alexandra Mortensgaard, der på baggrund af sin forskning advarer om, at Vestens brud med Rusland er ved at skabe et »uopretteligt hul« i klimavidenskaben. Det skriver Videnskab.dk.

- Kort sagt mangler halvdelen af det arktiske klimadatasæt i øjeblikket, konstaterer Lin Alexandra Mortensgaard i en publikation om international politik og klimaforskning, offentliggjort på engelsk hos Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

Mere konkret mangler vi målinger fra blandt andet Sibirien, der gemmer på en enorm mængde permafrost, altså undergrund, som har været nedfrosset i lang tid. Hvis den kilometer dybe permafrost tør, vil det udlede så gigantiske mængder drivhusgasser, at det vil få den globale opvarmning til at accelerere i en grad, vi stadig mangler at forstå.

Jeppe Ågård Kristensen undersøger blandt andet permafrost i Arktis som del af sin forskning i koblingen mellem klima og biodiversitet ved University of Oxford. Han er meget enig i Lin Alexandra Mortensgaards analyse.

- Under den russiske tundra ligger de vigtigste data på det, man lidt kækt kan kalde det 21. århundredes atombombe. Lige nu ved vi næsten intet om, hvordan den enorme permafrost udvikler sig, og vi mister adgang til vigtige data, siger Jeppe Ågård Kristensen til Videnskab.dk og uddyber:

- Det er også ’det 21. århundredes atombombe’, fordi fraværet af samarbejde i det lange og globale perspektiv kan have potentielt katastrofale konsekvenser for os alle sammen. Det giver meget større usikkerhed om forudsigelsen af klimaforandringerne og deres konsekvenser.

- På den måde minder det her om argumentationen, der sikrede et samarbejde på tværs af grænser om kernefysik under Den Kolde Krig, mener Jeppe Ågård Kristensen, postdoc og gæsteforsker ved University of Oxford, til Videnskab.dk.

Minister: Ærgerlig over konsekvenserne

På nogle områder er det fortsat helt legalt at samarbejde med Rusland. Det gælder rumsamarbejde, især på den internationale rumstation, deling af vejrdata, at vigtige medicinske produkter kan sælges til Rusland, og at Rusland kan eksportere fødevarer af hensyn til fattige lande.

- Når man tænker på, hvor vigtigt det er for hele kloden at forstå klimaforandringerne og nedbrydelsen af økosystemer, der i øjeblikket finder sted i Arktis, virker det rimeligt, at klimavidenskab, eller i det mindste deling af klimadata og -resultater, også kvalificerer sig til en undtagelse, siger Lin Alexandra Mortensgaard.

Interesseorganisationen Danske Universiteter oplyser til Videnskab.dk, at universiteterne følger regeringens opfordringer. Det var en opfordring fra regeringen, der gjorde, at universiteterne i 2022 afbrød samarbejdet med Rusland og Belarus og forskere fra de to lande.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) skriver i en mail til Videnskab.dk, at hun er ærgerlig over konsekvenserne af, at regeringen opfordrer universiteter og uddannelsesinstitutioner til at suspendere samarbejde med Rusland.

- Men vi kan ikke se bort fra, at Rusland fortsat optræder aggressivt over for Ukraine, og derfor står vi fast på vores linje. Sammen med en række europæiske lande og Europa-Kommissionen vil vi gerne sende et klart signal til Rusland og Belarus om, at vi ikke accepterer deres aggressioner, lyder det i mailen til Videnskab.dk.

amp