DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Klimavenlige brændstoffer trækker Novozymes-regnskab op

Bioenergi er den store solstrålehistorie i Novozymes' halvårsregnskab. Overskuddet falder en smule.  
9. AUG 2023 9.14
Økonomi

Efterspørgslen efter biodiesel og andre klimavenlige brændstoffer pynter gevaldigt i det halvårsregnskab, som Novozymes har offentliggjort onsdag.

Selskabet opnåede en beskeden organisk vækst på tre procent i årets første seks måneder, og det skyldes ikke mindst bioenergi-divisionen, som solgte 27 procent mere end i samme periode sidste år.

Novozymes producerer blandt andet enzymer, der hjælper til at omsætte biomasse til brændstoffer, og specielt i Nordamerika har efterspørgslen været høj. Derimod er salget af enzymer til fødevaresektoren og til landbruget gået tilbage i årets første seks måneder. Samlet set falder overskuddet efter skat fra 1,7 milliarder kroner i første halvår 2022 til 1,4 milliarder kroner i samme periode i år.

Administrerende direktør Ester Baiget hæfter sig i den forbindelse netop ved, at Novozymes i kraft af sin brede produktportefølje er mere robust, hvis en eller to divisioner ikke performer som ventet.

Hun og den øvrige ledelse sænker i forbindelse med regnskabet vækstforventningerne en smule, så man nu forventer en vækst på mellem 4 og 6 procent, hvor gabet før hed 4 til 7 procent.

Nozozymes forbereder sig derudover på at fusionere med en anden dansk ingrediensproducent, Chr. Hansen, efter opkøbet, der blev annonceret i december sidste år. Forventningen er, at man kan tage hul på processen i fjerde kvartal i år, men der mangler fortsat godkendelser fra konkurrencemyndighederne i blandt andet EU.


/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ptx/artikel/klimavenlige-braendstoffer-traekker-novozymes-regnskab-op

GDPR