Danmark kan risikere at udlede mere CO₂, end Christiansborg forventer, når klimamålet skal indfris i 2030. Det skyldes, at der er grundlæggende usikkerheder om effekterne af flere af de klimaaftaler, som Folketinget har vedtaget de seneste år.

Derfor er vejen til en opfyldelse af 2030-målets 70 procents reduktion i udledningen af drivhusgasser stadig ikke anskueliggjort. Det vurderer Klimarådet for fjerde år i træk i sin årlige statusrapport over den danske klimapolitik.

- Det er en vigtig pointe, at der er masser af klimapolitik, der i sig selv har indbyggede risici, siger Peter Møllgaard, formand for Klimarådet.

- Man er nok nødt til at leve med en grad af usikkerhed, men der er områder, hvor det stadig er svært at være tilstrækkelig sikker på, at der leveres det, der er ambitionen.

Fire områder med markante usikkerheder

Klimarådet peger dog især på fire områder, hvor der er markant usikkerhed om reduktionerne. Her fremhæves landbruget, opgørelsen over lavbundsjordes udledning af drivhusgas, tidsplanen for store investeringer i CO₂-fangst samt usikkerhed om resultaterne af den allerede aftalte CO₂-afgift for industrien.

Usikkerhederne rummer millioner af ton CO₂-reduktioner, som kan udeblive eller blive så forsinkede, at det forhindrer opfyldelsen af 2030-målet.

Eksempelvis påpeger Klimarådet en væsentlig usikkerhed i forventningerne til effekten af CO₂-afgiften på industrien. En stor del af afgiftens samlede reduktioner skal komme fra tre kilder: cementfabrikken Aalborg Portland og to olieraffinaderier.

Beregningerne bag aftalen antager, at alle virksomheder vil reagere ens på afgiften - uanset om det er et gartneri eller en cementfabrik.

Det er dog ikke sandsynligt, mener Klimarådet, for produktionsformen i et gartneri og i en cementfabrik er væsentligt forskellige. Det er eksempelvis sværere for en cementfabrik at skifte gasforsyning ud med elektricitet, end det er for et gartneri.

- Det kan have betydning for, hvordan en CO₂-afgift reducerer udledningerne af CO₂ fra de to virksomheder. Når effekterne af industriens CO₂-afgift skal beregnes, er det derfor vigtigt at have særlig stor opmærksomhed på effekten på de tre store udledere, siger Peter Møllgaard.

Regeringen bør overveje en plan B

Klimarådet anbefaler derfor, at regeringen enten forsikrer sig og vejen til 2030-målet ved at lave klimaaftaler, der overopfylder reduktionsbehovet, eller klart lægger en "plan B" for, hvad der kan gøres, hvis klimaaftaler svigter.

Klimaminister Lars Aagaard (M) byder Klimarådets bemærkninger velkommen og bemærker, at de ikke kommer bag på ham.

- Klimarådet påpeger, at vejen til 2030-målet ikke er bygget færdig endnu, og det er ikke den store overraskelse, for det er især landbrugets udledninger, der mangler at blive afklaret, og den proces står vi i nu, siger Lars Aagaard.

Han anerkender også, at Folketingets klimaaftaler er behæftede med usikkerhed. Det er en præmis, som skal følges tæt i løbende genbesøg af aftalerne.

- Det er heller ikke overraskende, at Klimarådet peger på, at der kan være andre typer af usikkerhed. Det er derfor, at vi hvert år får en fremskrivning af, hvor langt vi er, og der er lagt planer for genbesøg af aftaler, siger han.

/ritzau/

Klimarådet: Usikkert om aftaler vil levere de lovede klimagevinster