DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Klimarådet får tre nye medlemmer

Samtidig træder tre medlemmer nu af rådet.
1. MAR 2023 15.22

Dagen efter at Klimarådet kom med sin årlige status om, hvordan Danmarks rejse mod et klimaneutralt samfund går, en status som ikke just var positiv læsning, får rådet nye medlemmer. 

Det uafhængige ekspertorgan, der rådgiver regeringen om, hvordan omstillingen til et klimaneutralt samfund kan ske, har således indlemmet tre nye rådsmedlemmer i form af Marie Münster, som professor i energisystemanalyse ved Institut for Teknologi, Management og Økonomi ved Danmarks Tekniske Universitet, Bo Jellesmark Thorsen som er institutleder og professor i anvendt økonomi ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet og
Brita Bye som er forsker ved afdeling for energi- og miljøøkonomi ved Statistisk sentralbyrå i Norge

Klimarådet skal ifølge klimaloven sammensættes af eksperter med bred ekspertise og et højt klimarelevant fagligt niveau. Det er på den baggrund, de tre nye medlemmer er valgt, fortæller Klimarådets formand, Peter Møllgaard.

- Alle tre har tårnhøje faglige kompetencer. Med dem på holdet vil Klimarådet fortsat være en vigtig uafhængig rådgiver i dansk klimapolitik. Vi er meget glade for at få dem med om bord, siger han.

De tre nye medlemmer er valgt af et enigt råd og formelt udpeget af klima-, energi- og forsyningsministeren.

Samtidig med at Klimarådet byder tre nye rådsmedlemmer velkommen, udtræder tre andre medlemmer. Det drejer sig om professor Jette Bredahl Jacobsen, professor emeritus Poul Erik Morthorst og tidligere rigsstatistiker Jørgen Elmeskov. Deres anden periode i Klimarådet udløber nemlig den 1. marts, så de har alle tre bidraget til arbejdet siden Klimarådets start i 2015.

Jette Bredahl Jacobsen har indtil sin udtræden været næstformand i Klimarådet. Hendes post bliver overtaget af professor ved Sociologisk Institut ved Københavns Universitet Bente Halkier. Forskningsleder ved Transportøkonomisk Institutt i Oslo, Niels Buus Kristensen, fortsætter som næstformand.

Klimarådet består fra 1. marts af:

Formand Peter Møllgaard
Næstformand Bente Halkier
Næstformand Niels Buus Kristensen
Brita Bye, forsker ved afdeling for energi- og miljøøkonomi ved Statistisk sentralbyrå i Norge
Per Heiselberg, professor ved Institut for Byggeri, By og Miljø (BUILD) ved Aalborg Universitet
Marie Trydeman Knudsen, seniorforsker ved Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet
Marie Münster, professor ved Institut for Teknologi, Management og Økonomi ved Danmarks Tekniske Universitet
Katherine Richardson, professor og leder af Sustainability Science Centre ved Københavns Universitet
Bo Jellesmark Thorsen, institutleder og professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet

Kilde: Klimarådet

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/klimaraadet-faar-tre-nye-medlemmer

GDPR