BORNHOLM: Det var kommunernes store indsats på klimaområdet, som dannede rammen for debatten torsdag på Folkemødet, men det var på sin vis borgerne og staten, som var det store diskussionemne.

Kort før Folkemødet spillede regeringen ud med et udspil for, hvordan den skal lykkes med at øge den vedvarende energi-kapacitet. I følge regeringens eget Danmark kan mere II-udspil, skal kommunerne huse fire gange så meget VE som i dag – og det skal altså være i 10-15 energiøer, som staten udpeger.

Direktør i KL Laila Kildesgaard så positivt på, at regeringen er enig med KL i, at opgaven bedst løses ved at koncentrere produktionen i øer på land. Det skuer dog lidt i ørene, når det er staten, som skal udpege områderne

- Det er helt sikkert noget, som vi skal snakke med regeringen om i deres udspil. Det er vigtigt, at energiøerne etableres steder, hvor byrådet og borgmesteren har rakt hånden op i forvejen. Ellers bliver det noget skidt, siger Laila Kildesgaard.

Opbakning lokalt er afgørende

Når det kommer til lokal opbakning, handler det ikke kun om borgmesteren og det lokal byråd – det handler i høj grad også om at sikre borgernes opbakning til projektet.

KL har i forvejen stort fokus på, hvordan det er muligt at sende flere penge ud til de lokale i stedet for at forgylde udviklere og enkelte lodsejere. Det er hele lokalsamfundet, som skal få nytte af at huse vindmøller, solceller og transformeranlæg.

- Det kan være, at det skal være en svømmehal eller en skøjtehal til byen. Hvis vi skal have alle med i den grønne omstilling, så skal flere have fordel af at være med. Den dimension mangler i dag, siger hun.

Men det svært at sikre den lokale opbakning, når det gælder de store statslige projekter. Det er særligt fordi, at det "lokale" aspekt er forsvundet, når de statslige projekter skal rulles ud.

- Det er sindssygt svært på nationalt plan at skabe lokal opbakning. Der kan være enormt langt fra Lemvig til København, selvom vi er et relativt lille og homogent land, siger Mads Ejsing, post doc hos Københavns Universitet, som blandt andet forsker i demokrati og grøn omstilling.

- Vi mister "vi'et", når det ikke længere er lokalt, siger han.

Ny chance for borgerråd

Når man skal skabe lokal opbakning, så har kommunerne vist, at det ofte handler om skabe en god og tidlig dialog med borgerne.

- Det er en enorm udfordring med den grønne omstilling. Det er måske nødvendigt, at kommunernes rolle bliver gentænkt. Kommunerne er ikke bare myndighed, men man er også facilitator for borgernes gode initativer, siger Mads Ejsing.

En anden måde at skabe lokal opbakning kan også være at nedsætte lokale klimaråd.

- Men hvis man nedsætter et lokalt klimaråd, så er det vigtigt, at man i kommunalbestyrelsen sørger for, at man lytter til borgerne og stræber efter at følge borgernes forslag, siger Laila Kildesgaard.

Det kan samtidig også være en løsning på det store spørgsmål omkring energiøerne på land.

- Det kunne være, at vi skulle nedsætte et borgerråd, som netop skal forholde sig til spørgsmålet om, hvor vi skal placere energiøerne. Det kan blive en national samtale med udgangspunkt i situationen i Ukraine, hvor vi prøver at finde den bedste løsning sammen, siger Mads Ejsing.

KL og forsker: Vigtigt at energiøerne får lokal opbakning