DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Kina opstillede klart mest ny havvindkapacitet i 2022. (Arkivfoto.)
Hector Retamal/AFP/Ritzau Scanpix

Kina stod for størstedelen af 9,4 GW ny havvindkapacitet sidste år

Der er nu 57,6 GW havvind i drift i verden. Sidste år kom 9,4 GW til heraf stod Kina for 6,8 GW.
21. FEB 2023 11.27
Offshore

Kina er klart i front i verden, når det kommer til havvind kapacitet. Det var en position, der kun blev udbygget sidste år, hvor det asiatiske land føjede 6,8 GW ny installeret kapacitet til og dermed kom op på samlet 25,6 GW idriftsat havvind.

Med de 6,8 GW stod Kina for klart størstedelen af de 9,433 GW, der blev idriftsat i verden i løbet af 2022, oplyser World Forum Offshore Wind i sin årlige rapport Global Offshore Wind Report 2022.

I alt blev 42 nye offshore havvindmølleparker ifølge rapporten sat i drift sidste år fordelt på 29 i Kina, 5 i Vietnam, 2 i Japan samt et i hhv. Storbritannien, Sydkorea, Italien, Frankrig, Spanien og Tyskland.

- Det er dejligt at se, at vigtige nye havvindmarkeder som Frankrig og Japan succesfuldt har installeret deres første kommercielle havvindmølleparker. Vi vil se mange flere lande fra hele verden slutte sig til havvindindustrien i løbet af de næste par år, udtaler Gunnar Herzig, som er Managing Director, World Forum Offshore Wind, i en pressemeddelelse.

Ser man på de havvindprojekter, som var under konstruktion i 2022, er der ikke nogen udsigt til at Kinas forspring i havvind bliver mindre. Landet havde således ved udgangen af 2022 3,688 GW under opførelse, hvilket er væsentligt mere end Storbritannien (2,79 GW), Taiwan (2,505 GW), Holland (2,259 GW) Frankrig (993 MW) og Tyskland (257 MW). 

Flere af disse lande er også de lande, som markerer sig med mest idriftsat kapacitet i verden, en liste der altså som tidligere nævnt toppes af Kina. Ved udgangen af 2022 var Storbritannien således nr to på listen med 13,6 GW efter af Tyskland (otte GW) og Holland (tre GW) I alt er 44 pct. af verdens havvindkapacitet opsat i Kina.  

amp

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/kina-stod-for-stoerstedelen-af-9-4-gw-ny-havvindkapacitet-sidste-aar

GDPR