
Kinas regering har udsendt en handlingsplan, som viser, at landets CO2-udledning skal begynde at falde inden 2030. Det skriver Reuters.
Blandt iagttagere har det været ventet, at den kinesiske udledning ville begynde at falde inden 2030. Det er nyt, at det nu er en del af regeringens officielle handlingsplan.
Udmeldingen fra Beijing kommer, få dage før mange af verdens stats- og regeringschefer 1. november åbner FN-klimatopmødet COP26 i Glasgow.
Der hersker stor spænding om, hvad Kina, der er verdens største CO2-udleder, har med til Glasgow. Der er højst usikkert, om den kinesiske leder, præsident Xi Jinping, selv kommer til Glasgow.
Landets mangeårige klimaforhandler, Xie Zhenhua, har understreget betydningen af COP26. Kina vil gøre sit bedste for at blive kulstofneutralt i 2060, har Xie udtalt til Reuters.
Vil fremme vedvarende energi
Kina vil ifølge handlingsplanen reducere mængderne af affald, fremme vedvarende energi og reformere landets elnetværk, hvilket vil bidrage til reduktionen af CO2-udslip, så landets samlede udledning begynder at falde inden 2030, siger regeringen.
Den nye handlingsplan gentager Kinas målsætninger om at bringe vind og solkapaciteten op på 1200 GW inden årtiets udgang, ligesom der skal bygges flere vandkraftværker og atomkraftværker samt yderligere udvikling af naturgasressourcer.
Kinas regering siger, at den vil offentliggøre de opdaterede "nationalt vedtagne bidrag", inden FN-klimatopmødet i Skotland begynder.
Ritzau/Reuters
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.