Det regerende kommunistparti planlægger at gennemføre "større reformer" forud for et stort politisk møde i Beijing, hvor der første og fremmest ventes at være fokus på økonomien. Det udtalte Kinas præsident, Xi Jinping, fredag.
Den kinesiske leder har kæmpet for at få skabt regional vækst siden covid-19 epidemiens afslutning sidst i 2022. Verdens næststørste økonomi er tynget af gældskrise i ejendomssektoren, lavt forbrug og stor ungdomsarbejdsløshed. I en tale fredag lagde Xi vægt på behovet for "fortsatte reformer på en sammenhængende måde".
- Vi vil … skabe et mere markedsorienteret, lovbaseret og internationalt forretningsmiljø. Kinas døre skal åbnes mere og mere og skal aldrig lukkes, sagde han.
Xi har varslet betydelige reformer adskillige gange i år, og regeringen har allerede taget skridt til reformer på ejendomsmarkedet og andre af de vigtigste sektorer. Det blev torsdag meddelt, at der midt i juli bliver holdt et tredje plenum - et møde, der nøje følges i det internationale samfund, som her kan få indtryk af Kinas økonomiske politik fremover.
Kinas Centralbank, PBOC, lovede fredag, at den vil fremme virkeliggørelsen af en ny finanspolitik og nye tiltag, som allerede er ved at være gennemført. Centralbanken sagde, at den fremmer en accelereret konstruktion af en ny model for udvikling af ejendomsmarkedet.
Den tyske regering gav fredag udtryk for optimisme i forbindelse med kommende forhandlinger mellem EU og Kina om told og afgifter. I Berlin er der forventninger om, at der vil blive opnået en god aftale allerede inden 4. juli.
/ritzau/ AFP
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.