I klimaaftalen fra juni 2020 besluttede forligskredsen at afskaffe en ordning, der hidtil har betalt for, at VE-anlæg bliver nettilsluttet. Fra den 1. januar 2023 er det i stedet producenterne selv, der skal betale. Men ifølge energiselskaber er der på grund af lovgivningskaos intet overblik over, hvad det koster, og det sætter mange projekter ud på et sidespor, skriver Finans.
- Vi kan observere, at alt er gået i stå. Alle aktører kigger på hinanden, og ingen aner, hvad det er for et lovgrundlag, der kommer til at gælde for producentbetalingen. Det er meget uheldigt, siger Anders Stouge, vicedirektør i Dansk Energi, der er erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark.
I øjeblikket er det umuligt for landets netselskaber at indgå aftaler om tilslutning af VE-projekter, fordi der ikke er et lovgrundlag for tilkobling. Og efter 2023 er der ikke klarhed om, hvad nettilslutning koster. Klimaminister Dan Jørgensen afviser, at der ikke er styr på lovgivningsarbejdet. Han mener, at selskaberne bør kunne styre efter den implementeringsplan, som myndighederne har fremlagt.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.