DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Kamstrup har hovedkontor i Stilling ved Skanderborg. (Arkivfoto.)
Kamstrup

Kamstrup leverer stærkt regnskab

Kamstrup præsterde i 2023 en omsætning på 3,6 mia. kr., hvilket er en stigning på 29 pct. ift 2022. Indtjening før skat er steget med 67 pct. til 514 mio. kr.
12. MAR 2024 10.01
Erhverv
Økonomi

Kamstrup, som udvikler og fremstiller måleudstyr til måling af energiforbrug i form af elektricitet, vand og varme, havde et rigtig godt år i 2023, når man kigger på regnskabet. Selskabet kalder selv resultatet for "meget tilfredsstillende" i en pressemeddelelse.

Årsresultatet for 2023 viser en stigning i omsætningen samt en betydelig stigning i indtjeningen. Kamstrup leverer en omsætning på 3,6 mia. kr., hvilket er en stigning på 29 pct. i forhold til resultatet for 2022, og leverer en indtjening før skat på 514 mio. kr., hvilket er en stigning på 67 pct. i forhold til året før. Efter skat lyder bundlinjen på 402,9 mio. kr. 

Den underliggende historie om vores resultat for 2023 handler om den stærke indsats i hele organisationen for at komme igennem ustabile tider og sikre en god servicering af vores kunder gennem en forbedret forsyningskæde. Samtidig har vi også bygget videre på andre aspekter af vores partnerskab med kunderne. Vores samarbejde om planlægning og at skabe løsninger, der optimerer vand- og energiforbruget, er tættere end nogensinde, siger konstitueret CEO i Kamstrup, Henrik Rom.

Tror på lignende resultat i år

Ift. til forventningerne til 2024 tror Kamstrup på at fastholde en omsætning på niveau med 2023. Selskabet understreget dog, at der stadig er en del usikkerhed i branchen grundet geopolitiske udfordringer, som har gjort, at mange af selskabets kunder har opbygget lagre af komponenter for at sikre sig tilgængelighed af de nødvendige produkter.

Kamstrup tror på at stærke partnerskaber, høj kundeservice og udvikling af innovative løsninger i samarbejde med forsyningsselskaber over hele verden for at sætte skub i den bæredygtige grønne omstilling er nøglen til succes.

- Vi har en stærk tro på det enorme potentiale i vores forretning. Det er også derfor, vi bliver ved med at investere i innovation og forbedrede faciliteter, og at antallet af Kamstrup-kolleger er øget solidt i 2023. Behovet for datadrevne løsninger, der bekæmper vandtab og optimerer brugen af energi, er stadig stort, siger Henrik Rom.

Det bliver dog ikke Henrik Rom, der kommer til at stå som frontmand på denne udvikling. Tidligere har Kamstrup meldt ud, at Søren Kvorning 15. marts tiltræder som CEO. Denne dato går Henrik Rom tilbage til sin normale stilling i Kamstrup som CFO.

 

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/kamstrup-leverer-staerkt-regnskab

GDPR