DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Elnettet skal opdateres for milliarder for at imødekomme fremtidens krav. (Arkivfoto.)
Ritzau Scanpix

Analyse:
Kæmpe investeringer i elnettet er nødvendige for at tilslutte fremtidens vedvarende energi

En ny analyse fra Rambøll viser, at det vil koste mere end 110 mia. kr. at tilslutte vedvarende energi til elnettet i Danmark, så det kan rumme den grønne strøm, som forventes frem til 2040. Regningen er mere end 30 mia. større ift beregniner i 2020.
2. MAR 2023 13.55
Energi
Politik
Power-to-X
Transport
Økonomi

Krigen i Ukraine og det øgede tempo i den grønne omstilling væk fra russisk gas har været med til sende den forventede energiproduktion og forbrug i vejret frem mod 2040. Situationen har medvirket til, at Energistyrelsens prognoser for elforbrug og -produktion frem til 2040 sidste år blev næsten fordoblet, fra 29 GW til 60 GW på produktionssiden.

En ny analyse fra rådgivningsvirksomheden Rambøll viser nu, at den øgede forventede energiproduktion øger regningen til udvidelsen af elnettet væsentligt. Der er således behov for investeringer på over 110 mia. kr. i udvidelse af i Danmark frem mod 2040.

Det er en stigning på mere end 30 mia. kr. ift. tidligere beregninger i 2020 fra Rambøll. Tallet dækker over behovet for net-tilslutning for vind og sol. Det oplyser Rambøll i en pressemeddelelse.

- Hvis den grønne strøm skal nå frem til forbrugere og virksomheder, er det nødvendigt at investere i at øge kapaciteten i det danske elnet der, hvor der vil være brug for den i fremtiden. De store aftagere af strømmen fra de nye vindmølle- og solcelleparker er hovedsageligt kommende PtX anlæg, der skal bidrage til at gøre transport- og industrisektoren grøn, samt kommende store datacentre i Danmark, siger Landechef for Rambølls energiforretning i Danmark, John Ammentorp.

Foruden den markante højere pris på tilslutningen af vedvarende energi er der også andre udfordringer i sigte, lyder det fra Rambølls landechef.

- Foruden de øgede omkostninger kigger vi også ind i, at de stigende priser og manglende forsyning af råvarer samt arbejdskraft som potentielle barriere for at nå vores ambitioner. Samtidig er det stærkt nødvendigt, at der er politisk villighed til at være på forkant med elnettets kapacitet ved at skabe gode rammevilkår for investeringer, så forsyningsselskaberne kan garantere, at nettet og transformerstationerne står klar, når producenter og forbrugere har behovet. Der er ingen tvivl om at udfordringerne skal løses i fællesskab på tværs af værdikæden, siger John Ammentorp. 

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/kaempe-investeringer-i-elnettet-er-noedvendige-for-at-tilslutte-fremtidens-vedvarende-energi

GDPR