Det har været usædvanlig koldt i Danmark i januar med temperaturer lokalt i nærheden af 20 graders frost og store dele af landet dækket i sne.

Det iskolde vejr har sat sig i danskernes elforbrug. Ifølge tal fra Energinet var 3. januar den dag med det højeste elforbrug i de omkring 15 år, der er endelige tal for. Tages de foreløbige tal med, har januardage ryddet top 5 på rekordlisten.

- Tallene er så store, at de kan være svære at forholde sig til. Når man kigger på sin elregning, er det måske kilowatt-timer, og her taler vi om gigawatt-timer, så det er rigtig, rigtig meget strøm, siger Morten Wethje Søndergaard.

Han følger udviklingen på elmarkederne nøje som chef for nordisk handel i Norlys Energy Trading, der hører under Norlys. 3. januar var forbruget 137.210 megawatt-timer (MWh) - eller 137,21 gigawatt-timer. Til sammenligning var forbruget samme dag de foregående fem år mellem cirka 105.000 og 113.000 MWh.

Forudsigelig stigning i elforbrug

Det er ikke overraskende, at vores forbrug stiger, da vi flere steder erstatter fossile brændsler med strøm fra eksempelvis vindmøller. For eksempel får vi flere og flere elbiler, og der bruges også mere strøm inden for opvarmning. Det forklarer Kristian Rune Poulsen, chefkonsulent hos Green Power Denmark, som er talerør for den danske energisektor.

- Der er folk, der har fået varmepumpe i stedet for gasfyr, men det bruges også mere og mere inden for fjernvarmen, siger han.

Han peger på, at spareiveren, efter at Ruslands invasion af Ukraine gav frygt for en energikrise, også er aftaget lidt.

- Forbruget er så at sige vendt tilbage, og det giver altså de her elrekorder, da vi også har mere at bruge el til, fordi flere ting elektrificeres.

Trods det høje elforbrug er det dog ikke, fordi vi har set prisrekorder. De er holdt nogenlunde i skak, selv om de fredag i sidste uge steg voldsomt for danskere øst for Storebælt. Det hænger blandt andet sammen med, at temperaturen ikke har været lige så lav andre steder i Europa, samtidig med at det har blæst en del.

- På den måde er vi blevet hjulpet en smule af, at tyskerne kan hjælpe de skandinaviske prisområder med ikke at blive alt for høje, da der er kabler mellem landene, siger Morten Wethje Søndergaard fra Norlys Energy Trading.

Når danskerne øst for Storebælt alligevel kunne se prisen banke op, hænger det sammen med, at kulden kulminerede i Nordeuropa. Vores nabolande er mere afhængige af el til varme, og da strømmen købes på et fælles marked, fik den højere efterspørgsel priserne op.

Det kom samtidig efter en periode med blæsevejr og et lavt forbrug på grund af juleferie. Det betød, at kraftværker, der ellers havde ligget stille, igen skulle til at producere.

- Når der så er brug for dem igen, skal man nogle gange betale lidt ekstra for at få gang i dem, siger Kristian Rune Poulsen fra Green Power Denmark.

Forskellige elforbindelser betyder forskellige priser

Når det ramte forbrugerne øst for Storebælt, hænger det sammen med, at man i Jylland er tættere forbundet via kabler med særligt Tyskland.

- På den anden side af Storebælt er man tættere knyttet til Sverige, hvor man har set meget, meget kolde dage, siger Morten Wethje Søndergaard fra Norlys Energy Trading.

Han forventer, at udviklingen i det østlige Skandinavien i den kommende uge vil trække prisen den ene vej, mens den i Tyskland vil trække den anden vej.

- De danske priser vil sandsynligvis være et sted mellem de høje svenske priser og de lavere tyske priser, hvor Jylland og Fyn vil have en tendens til at koble sig på de tyske priser, mens vi fortsat venter lidt højere priser på Sjælland og øerne, siger han.

/ritzau/

Iskolde januardage banker ind på rekordliste med historisk elforbrug