Inflationen i eurozonen landede i november på 2,2 pct. Det er en smule højere end inflationen måneden før, og det er anden måned i træk, at inflationen stiger. Det viser en opgørelse fra EU's statistikkontor, Eurostat.
Foreløbige tal pegede i slutningen af november på, at inflationen ville ende på 2,3 pct. i november, men den blev altså lidt lavere. Inflationen i eurozonen ramte i september det laveste niveau i tre år. Her var inflationen 1,7 pct.. Måneden efter - i oktober - var inflationen 2,0 pct., og i november er inflationen altså steget igen.
Ifølge cheføkonom Allan Sørensen fra Dansk Industri er det stigende priser på energi og fødevarer, der har øget inflationen i november. Men selv om inflationen er steget to måneder i træk i eurozonen, forventer han ikke, at det får betydning for udsigten til lavere renter.
- Inflationen i Europa stiger for anden måned i træk, men det fjerner ikke udsigten til lavere renter. Selv om inflationen aktuelt er højere end ECB's målsætning om to procent, så styrer vi stadig mod lavere renter, siger Allan Sørensen i en skriftlig kommentar og henviser til Den Europæiske Centralbank.
Inflationen angiver stigningen i priserne på årsbasis. I dette tilfælde angiver den altså hvor meget, forbrugerpriserne i gennemsnit er steget fra november 2023 til november 2024. Kerneinflationen - hvor man trækker energi- og råvarepriserne ud af regnskabet - var i november på 2,7 pct.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.