DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Industriens Fond bevilliger 11 mio. kr. til etablering af Dansk Center for Energilagring

Dansk Center for Energilagring kan snart være en realitet. Centeret skal efter planen etableres og udvikles over de næste to år og skal blandt andet beskæftige sig med lagring af grøn energi fra vindmøller.
17. SEP 2020 10.40
Brint
Energi
Research & Development

Danmark kan snart få et Center for Energilagring, hvis alt fortsat går som planlagt. Industriens Fond har netop bevilliget 11 mio. kr. til etablering og udviklingen af Dansk Center for Energilagring, som skal gøre det muligt at etablere centret og videreudvikle det hen over de næste to år, skriver Dansk Energi

Det kommende center skal samle viden om blandt andet PtX, batterier og termisk energilagring, og samtidig rådgive virksomheder, der ser en forretning i løsninger, teknologier, produkter og services inden for energilagring.

– Danske virksomheder er i forvejen stærke inden for energiteknologi. Og med de gode muligheder vi har for at producere vedvarende energi, har vi alle forudsætninger for at udvikle fremtidens bæredygtige brændstoffer, siger Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi.

Et center skal ikke blot være med til at føre Danmark i front på området, som kan skabe et stort potentielt eksportmarked, men det skal også bidrage til den grønne omstilling, hvor elektrificeringen af samfundet spiller en nøglerolle. 

– I takt med at vi sætter strøm til transport, opvarmning og industri, stiger efterspørgslen på måder at lagre den grønne energi på. En elektrisk fremtid forudsætter brintproduktion og teknologier til lagring, som kan øge fleksibiliteten og sikre sammenhæng mellem produktion og forbrug af grøn energi, siger Kamilla Thingvad, markedsdirektør i Dansk Energi.

Det er en række uddannelses- og private aktører, som har taget initiativ til et kommende center, heriblandt DTU, Aalborg-, Aarhus- og, Syddansk Universitet, Dansk Industri, Dansk Energi, Haldor Topsøe, Vestas, Ørsted, Københavns Lufthavne, Danish Power Systems, Lithium Balance og REintegrate.

esl

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/industriens-fond-bevilliger-11-mio-kr-til-etablering-af-dansk-center-for-energilagring

GDPR