
I 2001 blev havvindmøllerne på Middelgrunden verdens største havvindmøllepark. Siden har vindmølleparkens 20, som har en samlet effekt på 40 MW, alt leveret grøn strøm i mere end to årtier, og det slider ikke overraskende på møllerne.
Hofor, som ejer halvdelen af møllerne i parken, søgte i 2021 om en levetidsforlængelse af driften på 25 år på deres ti havvindmøller.
Derfor arbejder Hofor målrettet på at forlænge levetiden for havvindmøllerne på Middelgrunden. Det var tydeligt på havet i pinsen, hvor københavnere kunne se en stor kran arbejdede på møllerne. Kranen var i gang med at udskifte det såkaldte ’drivtog’ – hovedaksel og gearkasse – på tre af de ikoniske havvindmøller.
Levetidsforlængelsen er et pionerprojekt, da der endnu ikke findes levetidsforlængede møller i danske farvande.
- Møllerne på Middelgrunden har leveret grøn strøm til hovedstadsområdet i 23 år, men de mange års slid i vind og vejr er begyndt at trykke. De tre møller, hvor vi nu udskifter nogle af de store, mekaniske dele, er mærket af skader og slitage - og to af dem har stået stille i en periode. Så udskiftningen af drivtogene er i princippet en del af den normale drift. Men det er klart, at det også giver endnu mere mening at udskifte delene nu, når vi forventer at forlænge møllernes levetid med op til 25 år,” forklarer Jan-Hendrik Ahrenkilde Wunsch, der som chef for Drift & Asset Management i Hofor er projektchef på levetidsforlængelsen.
Helt konkret blev de tre vindmøller åbnet i toppen, hvorefter rotoren med møllevinger blev hejst ned på en pram – og derefter selve drivtoget med hovedaksel og gearkasse. Så var der plads til at installere de nye drivtog, inden rotoren med møllevinger og låg kunne blive monteret igen.
Genbrug fra andre møller
Hofor har i projekt med levetidsforlængelse af Middelgrunden stort forkus på genbrug og reduktion af ressourceforbruget. De nye drivtog, der er installeret i pinsen, er også genbrug. De stammer fra pensionerede møller, men er blevet renoveret på Grenaa Motorfabrik.
Desuden vil de tre drivtog, der nu er afmonteret, vil også blive renoveret – til fremtidige udskiftninger på Middelgrunden.
Hofor opkøbte halvdelen af Middelgrunden i 2018 fra Ørsted med det formål at sikre, at de kan få forlænget levetiden ud over de normale 25 driftsår.
De sidste ti møller er ejet af Middelgrundens Vindmøllelaug, der med omkring 8000 private andelshavere er ét af verdens største af sin art. Hofor er i dialog med vindmøllelauget om, hvordan de sidste ti møller også kan blive levetidsforlænget.
- Vi har endnu ikke de sidste tilladelser i forhold til at forlænge driften i op til 25 år endnu, så vi kan gå i gang med den helt store levetids-renovation. Men vi har en stærk tro på, at det kun er spørgsmål om at få de sidste detaljer til at falde på plads. Det er vi i god dialog med myndigheden om, siger Jan-Hendrik Ahrenkilde Wunsch.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.