DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Animation af eFuel anlæg i Vordinborg, Danmark
Arcadia eFuels

Hitachi Energy vinder kontrakt med Arcadia eFuels for anlæg i Vordingborg

Arcadia eFuels har valgt Hitachi Energy som Consulting Partner til sit kommende anlæg på Vordingborg Havn, som bliver verdens første kommercielle eFuels-anlæg i Danmark.
8. NOV 2023 14.36
Havne
Ordre
Power-to-X

Hitachi Energy er blevet valgt af Arcadia eFuels til at udføre analysen af elnettilslutningen for verdens første kommercielle eFuels-produktionsanlæg til bæredygtigt flybrændstof i Vordingborg. Det oplyset Hitachi i en meddelelse.

Det planlagte anlæg vil bruge 360 MW vedvarende elektricitet, vand og CO2 til at producere kulstoffrie brændstoffer, der kan bruges i eksisterende motorer og infrastruktur. EFuels-anlægget vil generere omkring 100 millioner liter eFuels om året, hvilket giver flyselskaberne mulighed for at reducere CO2-udledningen.

Konkret skal Hitachi Energy udføre en detaljeret FEED-undersøgelse (front-end engineering and design) af en løsning, der muliggør og optimerer eFuels-anlæggets elnetstilslutning og design. Kontrakten med Hitachi Energy omfatter også en option på at levere de komplette elnettilslutningsløsninger, når FEED-undersøgelsen er afsluttet.

- Arcadia eFuels' projekt i Vordingborg er en milepæl for både Danmark og resten af verden, og vi er meget stolte over at være den foretrukne partner til dette projekt, siger Claus Madsen, Country Managing Director for Hitachi Energy Danmark.

Anlæggets konstruktion er planlagt til at stå færdigt i slutningen af 2026.  


 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ptx/artikel/hitachi-energy-vinder-kontrakt-med-arcadia-efuels-for-anlaeg-i-vordingborg

GDPR