En amerikansk beslutning om at stoppe et stort havvindprojekt fra norske Equinor skaber uro hos investorer i danske Ørsted, som står midt i opførelsen af to lignende projekter i landet. Det skriver dagbladet Børsen.
Trump-administrationen har besluttet at sætte Empire Wind 1 i New York i bero, selvom projektet allerede havde opnået alle nødvendige tilladelser. Ifølge et brev fra den amerikanske indenrigsminister skal godkendelsen nu granskes igen, da den angiveligt blev hastebehandlet under Biden-administrationen.
Udviklingen kommer i forlængelse af Trumps beslutning fra januar om at stoppe nye havvindprojekter. Nu fremgår det, at også eksisterende godkendelser skal genvurderes. Det skaber usikkerhed omkring Ørsteds igangværende byggerier af Revolution Wind og Sunrise Wind, som blev godkendt i henholdsvis 2023 og 2024.
- Der er en kæmpe nervøsitet – også fordi det er meget store beløb, som er i spil for Ørsted, hvis man er nødt til at slå bak på de her projekter, siger Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef i Sydbank.
Ørsteds aktiekurs faldt tirsdag med 7 pct. Ifølge Bank of America kan selskabet risikere nye nedskrivninger på op mod 35 mia. kr., hvis projekterne annulleres.
jel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.