Danmarks kommende udbygning med havvindmølleparker i Nordsøen og Kattegat kan udfordre Forsvarets radarovervågning, og konsekvensen kan blive regninger på 110 til 150 mio. kr. Problemerne opstår, når møllernes roterende vinger skaber forstyrrelser i radarbilledet – enten i form af blind spots eller falske flyspor, der kan forveksles med rigtige trusler. Det kan potentielt påvirke Forsvarets evne til at overvåge dansk luftrum og farvand. Det skriver Ingeniøren.
Konsulentrapporten understreger, at udgifterne kan overstige de nuværende estimater, afhængigt af Forsvarets krav, og at risikoen derfor tillægges en præmie i udbudsbetingelserne. Forsvarskommandoen bekræfter, at der vil være behov for afværgeforanstaltninger for at opretholde lovpligtig overvågning, men de endelige udgifter afhænger af parkernes endelige udformning.
I Sverige har lignende radarproblemer fået regeringen til at skrinlægge 13 planlagte havvindmølleparker i Østersøen. Her vurderede myndighederne, at møllerne kunne forringe både luft- og farvandsovervågningen, især i forhold til mulige trusler fra russiske enheder i regionen. Vindmølleudviklere forventes selv at investere 57 mia. kr. i parkerne, som skal forsyne op mod tre mio. husstande med strøm.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.