DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

H2 Energy køber grund i Fredericia

Fredericia Kommune har solgt en større erhvervsgrund til brint-virksomheden H2 Energy Esbjerg Aps, der vil etablere en distributionsterminal.
15. NOV 2022 10.09
Energi
Power-to-X

Den schweiziske virksomhed H2 Energy, der har planer om at bygge et PtX-anlæg i Esbjerg med en kapacitet på en GW, har nu også opkøbt grund andre steder i Danmark. Således oplyser Fredericia Kommune, at man har solgt et erhvervsområde på 109.900 kvm til virksomheden.

På den store grund, som ligger nær Taulov, har H2 Energy planer om at bygge en terminal, hvor brint nemt kan transporteres og anvendes som brændstof til f.eks. lastbiler, til fly og til skibe og til andre industrier såsom stålindustrien, lyder det i en meddelelse.

Placeringen i Fredericia er valgt som følge af kommunens placering centralt i Danmark, fortæller H2 Energys Esbjergs direktør, Clifford zur Nieden.

- At købe grunden i Taulov var et naturligt næste skridt for H2 Energy. Vi forventer, at brintrørføringen fra Esbjerg til Fredericia snart kan transportere vores brint. Samtidig er Taulov et af de bedste steder i Danmark til at skabe rammerne for integration af forsyning, produktion og distribution af grønne brændstoffer. Trekantområdet er ligeledes under etablering som Danmarks nye centrum for grøn energi – H2 Energy vil gerne være med til at skubbe yderligere til ambitionen om at gøre Trekantområdet og Fredericia til knudepunkt for den grønne omstilling af transportsektoren, siger han. 

Regeringen har udvalgt Fredericia som ét af seks knudepunkter til udvikling af Power-to-X og fremtidens grønne brændsler. Derfor er Fredericias borgmester også glad for at kunne byde H2 Energy velkommen til kommunen.

- H2 Energy Esbjerg er en stor spiller på området, så det er utrolig positivt, at vi kan tiltrække sådan en kapacitet. Sammen med den brintfabrik, som Everfuel skal drive ved raffinaderiet, betyder det, at vi er ekstremt godt repræsenteret på Power-to-X-landkortet, brintproduktion og energivirksomheder generelt. Det er ikke en fabrik, de vil opføre, men en terminal og placeringen midt i Danmarks største logistikcentrum kan være medvirkende til en grøn omstilling i Danmarks mest anvendte transportcenter.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ptx/artikel/h2-energy-koeber-grund-i-fredericia

GDPR