DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Prisen på guld er steget mere end 30 procent siden starten af året. Tirsdag har den ramt et rekordhøjt niveau på 3500 dollar per ounce, der svarer til godt 31 gram. Her er det guldbarrer hos den schweiziske nationalbank i Bern, hvor guldreserverne opbevares under høj sikkerhed. (Arkivfoto).
Reuters/Reuters

Guldprisen raser mod himmelen under Trumps toldkrig

Guld udgør en "sikker havn", når der er oprørte vande på de internationale finansielle markeder. Det betyder, guldprisen sætter ny rekord
22. APR 2025 11.51
Erhverv
Politik
Økonomi

Priserne på guld går kun en vej i øjeblikket: op. Tirsdag har guldprisen ifølge AFP ramt et rekordhøjt niveau. Således koster en ounce, der svarer til cirka 31 gram, 3500 dollar. Omkring 22.700 kroner.

Det sker ifølge nyhedsbureauet i en tid, hvor den amerikanske præsident, Donald Trumps, toldsatser har skabt uro på de finansielle markeder. Guld er nemlig en "sikker havn", som investorer på de store finansmarkeder efterspørger, når der er uro og kursfald.

Guldprisens stigning sker også samtidig med Trumps angreb på centralbankchefen i USA, Jerome Powell, hen over påsken. Præsidenten har flere gange rettet kritik mod Jerome Powell, som er chef for Den Amerikanske Centralbank. I mandags kaldte Trump blandt andet Powell for "en kæmpe taber" i et opslag på sit sociale medie Truth Social. Kritikken fra Trump har skabt bekymring om centralbankens uafhængighed og har rystet investorerne.

Det puster til en igangværende recessionsfrygt for den amerikanske økonomi, mener Rania Gule, der er seniormarkedsanalytiker hos handelsgruppen XS.com.

- Disse angreb har rejst bekymringer om pengepolitikkens uafhængighed og skubbet investorer i retning af guld som et lager af værdi i usikre tider, siger hun til AFP.

Efter at Trump tiltrådte præsidentembedet i januar, lovede han at få styr på den amerikanske økonomi blandt andet ved hjælp af told. De amerikanske toldsatser har udløst en handelskrig med Kina, som er verdens næststørste økonomi efter USA.

Prisen på guld er steget mere end 30 pct. siden starten af året.

Imens har aktiemarkeder verden over de seneste uger bølget frem og tilbage i takt med Trumps toldmeldinger. Økonomer og banker begyndte at frygte, at præsidentens toldplaner kunne være med til at sende verdensøkonomien ud i en recession. En recession beskriver en periode med økonomisk nedgang.

En guldbarrer på ét kilo koster i øjeblikket omkring 730.000 kr. ved en guldpris på 3.500 dollar pr. ounce og en dollarkurs på cirka 6,49 kr.

jel /ritzau/AFP

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/guldprisen-raser-mod-himmelen-under-trumps-toldkrig

GDPR