GULDBORGSUND: Elnettet i det østlige Danmark skal forstærkes for at kunne dække det energiforbrug, der forventes i fremtiden og samtidig kunne transportere den stigende mængde grønne strøm. Selve udbygningsopgaven er det statslige selskab Energinet ansvarlig for.
Men for at de kan begynde lokalt skal de forskellige kommer indrette deres lokalplaner efter det. Den proces har man sat i gang i Guldborgsund Kommune. Her skal flere nye lokalplaner og kommuneplantillæg vedtages for områder, der fungerer som knudepunkter for vores strømforsyning.
Det drejer sig om højspændingsstationerne i Eskilstrup, Orehoved og så tilføjes endnu en højspændingsstation i Nørre Radsted, samtidig med at den nuværende station i Radsted forbliver i drift.
- Som det er nu er elnettets nuværende kapacitet utilstrækkelig, så der er tale om en nødvendig opgradering for at sikre, at nettet kan transportere den stigende mængde grønne strøm, som der efterspørges. Derfor er det nogle vigtige første skridt hen mod udbygningen, som vi nu tager ved at få det administrative grundlag for udbygningerne på plads, siger formand for Teknik, Klima og Miljøudvalget i Guldborgsund Kommune, Annemette S. Johnsen (SF).
Stiller flere krav
Foreløbig har byrådet sat gang i planarbejdet for Nørre Radsted og Eskilstrup, mens sagen for Orehoved endnu ikke har været til politisk behandling.
Fra forvaltningens side lægges der op til at indføre flere krav til de kommende udbygninger. Blandt andet krav til at området skal omkranses af et 10 meter bredt beplantningsbælte for at afskærme stationen visuelt. Samtidig skal der være en afstand på minimum 35 meter fra nærmeste støjkilde til beboelse, så Miljøstyrelsens støjkriterier overholdes, og der dermed ikke forventes støjgener for naboerne i området.
- Vi er en afgørende brik i hele forsyningskæden både i Østdanmark men også til og fra vores nabolande. Det er dog vigtigt, vi stadig har vores lokalområder for øje, og dermed stiller krav til udvidelserne, så naboerne ikke vil opleve unødige gener, siger Annemette S. Johnsen.
Energinets udvidelser af højspændingsstationerne forventes tidligst at gå i gang i 2024.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.