DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Grøn strøm dækker stigning i dansk elforbrug

Elforbruget i Danmark steg med otte pct. i første halvår sammenlignet med sammeperiode sidste år. Stigningen dækkes dog af fremgang i grøn elproduktion.
22. AUG 2024 15.47
Energi
Gas
Offshore
Onshore

Det danske elforbrug steg betydeligt i første halvår af 2024. Tendens i andet kvartal fortsatte således i samme rille som første og i alt ender. Forbruget i første halvår endte otte procent over første halvår 2023. Det viser Energistyrelsens energistatistik for første halvår 2024.

Udgangspunktet i 2023 var dog præget af ganske høje elpriser, men også set i et længere perspektiv er elforbruget i Danmark steget betragteligt.

"Baggrunden for den kraftige stigning i elforbruget vil først blive fuldt afdækket i forbindelse med udgivelsen af den endelige energistatistik for 2024. Det spiller sandsynligvis en rolle, at flere eldrevne varmepumper har erstattet olie- og gasfyr, og at bestanden af elbiler er vokset," lyder det i en pressemeddelelse fra Energistyrelsen.

Det øgede elforbrug blev dog mere end dækket ind af øget produktion af el fra vindkraftanlæg i Danmark. I første halvår 2024 producerede vindkraft 17,2 pct. mere el end i samme periode året før. I første halvår af 2024 udgjorde Danmarks vindkraftproduktion dermed 57,9 pct. af den indenlandske elforsyning mod 53,4 pct. i samme periode året før. Til gengæld fald elproduktionen fra solceller med 5,6 pct. ift. samme periode sidste år.

Solceller leverede dog i første halvår 79,4 pct. højere end den gennemsnitlige elproduktion fra solceller i samme periode de forudgående fem år. Den samlede vindkraftproduktion i første halvår af 2024 var 26,7 pct. højere end gennemsnittet for perioden de forudgående fem år.

Forbruget af naturgas var 10,3 procent højere sammenlignet med første halvår 2023. Det skal ses i lyset af, at forbruget er reduceret med over 40 procent i forhold til 2019.

Danmarks samlede, faktiske energiforbrug steg med 0,6 procent eller 2 PJ, når man sammenligner første halvår 2024 med første halvår 2023. Det landede på 350 PJ.

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ptx/artikel/groen-stroem-daekker-stigning-i-dansk-elforbrug

GDPR