
Et bredt flertal i Folketinget har for få uger siden indgået en aftale om udbud af op til 14 GW havvindmøller i 2030. Men regeringen og Folketinget bør allerede nu kigge frem mod 2040, og være endnu mere ambitiøse, mener Green Power Denmark.
I 2040 bør målet være 50 GW vindmøller i dansk farvand, hvilket vil føre til, at Danmark bliver det første landt i verden, som fortrænger mere CO2 i andre lande, end vi selv udleder, lyder det i en ny rapport kaldet "Havvind til Danmark og Europa – strategisk sigte for danske havvind mod 2040," som er udgivet af erhvervsorganisationen har udgivet.
- Den politiske aftale om udbud af havvindmøller i 2030 er god og ambitiøs. Men det er kun en trædesten på vejen. Der bliver brug for enorme mængder grøn strøm, når vi for alvor skal i gang med den grønne omstilling af industrien og den tunge transport, siger Thomas Aarestrup Jepsen, direktør for vedvarende energiproduktion i Green Power Denmark, i en pressemeddelelse.
Sæt havvinden fri
I 2030 vil der stå 20 GW vindmøller på havet, hvis alt går efter planen. I de ti år frem mod 2040 er der brug for yderligere 30 GW, mener Green Power Denmark. Det kan blive til virkelighed, hvis Danmark sætter havvinden fri og fortsætter udbygningen i et markedsdrevet spor såvel som via de statslige udbud.
Halvdelen af produktionen af grøn strøm vil skulles eksportere til udlandet. En eksport i den størrelsesorden vil svare til en CO2-reduktion på omkring 40 millioner tons i 2040. Dermed vil Danmark bidrage til CO2-reduktioner i udlandet, som er større end vores egne udledninger.
- Vi taler stadig om, hvor meget vi skal reducere vores nationale CO2-udledning. Men vi har ikke alene mulighed for at fjerne udledningen fra vores egen energisektor, transportsektor og industri. Vi kan også levere klimaneutral strøm og brændstoffer til udlandet og reelt blive det første CO2-neutrale land i verden – og mere til, siger Thomas Aarestrup Jepsen og fortsætter:
- Vi har ressourcerne i form af store mængder vind. Producenterne af vindmøller og de kommende grønne brændstoffer står klar. Det samme gør investorerne, hvis rammerne vel at mærke bliver fornuftige, og vi får udbygget infrastrukturen til blandt andet el og brint.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.