DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Kristian Jensen roser udspil til finansloven. (Arkivfoto.)
Claus Bech/Ritzau Scanpix

Green Power Denmark: Udspil til Finaslov indeholder gode initiativer

Green Power Denmark roser finanslovsudspiller fra regeringen, med håber stadig på flere grønne tiltag kommer med i den endelige aftale.
30. AUG 2024 12.18
Politik
Økonomi

Fredag har regeringen præsenteret sit udspil til finansloven. I udspillet afsættes der ca. 30 mio. kr. årligt frem til 2028 til eksportordningen og 500 mio. kr. til at forlænge den grønne investeringsordning, som i 2025 vil være på 657 mio. kr. Det var et forslag, som erhvervsminister Morten Bødskov allerede fortalte om mandag.

Med den endelige bekræftelse af ordningen i udspillet kan virksomheder, som producerer vind- eller Power-to-X-teknologi, søge om statsstøtte, hvis de vil investere i nye produktionsfaciliteter i Danmark. Det møder ros i en pressemeddelelse fra Green Power Denmark.

-  Regeringen skal have stor ros for at skabe klarhed om den grønne investeringsordning. Den sender et stærkt industri- og erhvervspolitisk signal med udspillet til finansloven, og det er vigtigt i en tid, hvor den internationale konkurrence om de grønne investeringer er hård. Det handler om vækst og arbejdspladser i Danmark, siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark, og fortsætter:

- Regeringens udspil til finansloven indeholder gode initiativer, og jeg håber, at den grønne buket bliver større i forhandlingslokalet. Vi har brug for en elektrisk finanslov, der guider forbrugerne væk fra fossile brændsler og mod grøn strøm. 

Håber på nedsættelse af elafgiften

En opgørelse fra Green Power Denmark viser, at det danske elforbrug kun er øget med én terrawatt-time, siden et bredt flertal i Folketinget i 2020 satte klimamålet. Det svarer til to procent af den nødvendige elektrificering frem mod 2030. Senest er salget af varmepumper styrtdykket, mens forbruget af naturgas er steget i det første halvår af 2024. 

Derfor er det ifølge Green Power Denmark godt, at regeringen vil genindføre håndværkerfradraget, som kan være med til at skubbe på grønne investeringer i husstandene. Men den grønne erhvervsorganisation opfordrer også til, at den nuværende varmepumpepulje bliver fordoblet og fremrykket, og at elafgiften sænkes. Det er nogle af de forslag, som vil være med i et fuld finansieret udspil til en finanslov, som Green Power Denmark snart vil præsentere.

- Selvom mange husstande og virksomheder gerne vil over på en grøn energikilde, der er billigere i det lange løb, tøver flere med at tage skridtet på grund af uklarhed. De er for eksempel usikre på, om de skal erstatte naturgasfyret med en varmepumpe eller fjernvarme. Derfor skal finansloven iværksætte mærkbare tiltag, som sætter fart på den elektrificering, der det bedste værn mod klimaforandringer, høje energipriser og usikker energiforsyning, siger Kristian Jensen.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//innovation/artikel/green-power-denmark-udspil-til-finaslov-indeholder-gode-initiativer

GDPR