Siden Dan Jørgensen (S) blev udpeget som det danske bud på en EU-kommissær har det stået hen i de uvisse, hvilket post han ville lande. Tirsdag er kommissionsformand Ursula von der Leyen dog kommet med sit bud på, hvordan den nye kommission skal se ud, og det med er med Dan Jørgensen på posten som energi- og boligkommissær.
Dermed bliver Dan Jørgensen bl.a. ansvarlig for energiområdet, som er et højt prioriteret for den kommende kommission, og han får nok at se til, lyder det fra Green Power Denmark.
- Konkurrenceevne, europæisk sikkerhed og grøn omstilling står øverst på kommissionens dagsordenen. Den har allerede annonceret, at der skal laves en ny ”Clean Industrial Deal”, der skal skabe grøn omstilling og sikre bedre konkurrenceevne i Europa. Opgaven bliver at forenkle regler, investere i infrastruktur og sikre adgang til billig, bæredygtig og sikker energi. Dan Jørgensen får en ekstremt vigtig og helt central opgave med at sikre, at EU lykkes med den store udfordring, siger Jacob Klivager Vestergaard, EU-chef i Green Power Denmark.
Stort ansvar
Draghi-rapporten, der udkom i sidste uge, konkluderer, at Europa halter alvorligt efter USA og Kina, når det gælder konkurrencedygtighed. En af løsningerne er at sikre, at EU kommer forrest i den grønne omstilling, mener Green Power Denmark. Erhvervsorganisationen peger på, at kommissionen har varlet et udspil inden for 100 dage, der skal forbedre den europæiske konkurrenceevne, hvor organisationen peger på, at den grønne omstille børe være en væsentlig faktor..
- Det er et stort ansvar. Men Dan Jørgensen har en solid erfaring fra sit arbejde med både dansk og europæisk energipolitik. Han lagde grundstenen til det danske klimamål i 2019, og han ved om nogen, hvad der skal til for at omstille det europæiske energisystem, så det bliver grønt, sikkert og konkurrencedygtigt, siger Jacob Klivager Vestergaard.
De kommende kommissærer, som er udpeget af landenes regeringer og nu har fået tildelt en post af von der Leyen, skal godkendes af Europa-Parlamentet. Hvis parlamentet vender tommelfingeren nedad, kan en ny kommission ikke tiltræde.
Hvis en udpeget kommissær bliver afvist, skal kommissionsformanden informere stats- og regeringschefen fra det pågældende land, som så skal udpege en ny kommissær. Den nye EU-Kommission ventes at tiltræde i december 2024 eller januar 2025.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.