Green Hydrogen Systems har medvind i de grønne sejl og sigter nu efter at komme på Nasdaq-børsen, fremgår det af fondsbørsmeddelelse.
- Der er et stærkt momentum i markedet for grøn hydrogen, som er støttet af efterspørgelse fra industrien og politiske beslutninger om at markant øge installationen af grøn hydrogen kapacitet i de kommende år, siger Sebastian Koks Andreassen, administrerende direktør hos Green Hydrogen Systems.
Og det ser bestemt ud til, at der er et stort momentum bag virksomheden, der går efter en børsnotering, hvor der bliver udstedt aktier for cirka en mia. kr.
Der er allerede en række investorer, som allerede har tilkendegivet, at de er interesseret i at investere i virksomheden, heriblandt ATP, der vil investere for 200 mio. kr., mens Vækstfonden, BankInvest, Nordea Asset Management hver har tilkendegivet at ville investere for 100 mio. kr.
Green Hydrogen Systems havde sidste år et underskud 70 mio. kr. og forventer et underskud på 105-115 mio. kr.
- Vi er midt i et fundamentalt skifte i vores energisystem, og grøn hydrogen kommer til at spille en nøglerolle i omstillingen. Green Hydrogen Systems er godt placeret til at blive en ledende leverandør af elektrolyseanlæg for produktionen af grøn hydrogen, siger Thyge Boserup, bestyrelsesformand for Green Hydrogen Systems.
Green Hydrogen Systems blev i sidste uge valgt til at skulle levere Danmarks første storskala PtX-anlæg til GreenLab Skive, der er udpeget som national testzone til udvikling af netop Power-to-X og grøn hydrogen.
Eurowind Energy og franske Lhyfe skal stå for driften af anlægget, som Green Hydrogen Systems skal levere, som bliver 24 MW elektrolyseanlæg, der først installeres i et 12 MW format ved udgangen af 2022.
I forbindelse med ønsket om en børsnotering har Green Hydrogen Systems desuden ansat Jens Holm Binger som Head of Investor Relations.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.